EspressoBar arrangement veloverstået

In Uncategorized by ms@squareweb.dk

Vi vil fra EspressoBars side gerne sende en stor tak til alle de spændende mennesker, der lørdag den 26. januar 2008 var med til at gøre EspressoBar arrangementet til en stor succes. Vi havde en yderst dejlig og interessant dag, og det er også vores indtryk, at brugerne fandt rigtig godt sammen, fik leget, testet og snakket en helt masse og ikke mindst havde en hyggelig dag sammen.

Det var dejligt at se, at vi fik solgt godt af vores nye espressoblend. Skulle der være yderligere interesse for blenden, kan vi glæde med, at den bliver lagt på KaffeAgenternes hjemmeside, hvorfra man vil kunne købe den i en periode.

Ikke alene kunne man på dagen få stillet alle sine lyster i forhold til espresso – også de fotointeresserede fik deres lyst styret. Jeg har vist aldrig set så mange spejlreflekskameraer samlet ét sted. Derfor synes jeg da, at der skal startes en tråd, hvor folk kan lægge deres bedste billeder ind. Der må være taget masser og gode billeder til arrangementet. Hvem lægger for?

Fra EspressoBars side vil der selvfølgelig blive skrevet meget mere om arrangementet, og vi lægger selvfølgelig også billeder og video ud, når vi har fået det redigeret. Foreløbigt vil vi bare endnu engang sige tak for deltagelsen til alle.

Til sidst skal lyde en særlig tak til dem, som har støttet arrangementet nemlig KaffeAgenterne, hvis lokaler var en fin ramme for dagen samt The CoffeeCollective, som have sendt en portion af deres espressoblend til deltagernes fri afbenyttelse.