Test: Vibiemme Domobar Super PID

In Uncategorized by adminLeave a Comment

Der har i flere måneder været meget diskussion og hype omkring den nye Domobar fra Vibiemme, som kom på det danske marked i slutningen af februar 2008. Den store interesse både i Europa og USA skyldes især, at Vibiemme havde annonceret en maskine med dobbelt kedel og integreret PID styring. En type maskine, som der kun er et meget begrænset udvalg af på markedet. Heriblandt La Marzocco GS/3, som med et prismærke på kr. 36.875, nok er en maskine, som de fleste kun kan drømme om. Rygterne gik på, at VBM ville blive prissat helt anderledes – måske helt ned mod 1/3 af prisen på GS/3.

EspressoBar fik stillet en VBM PID til rådighed i en uge, så vi kunne se og prøve, om den var al opmærksomheden værd.

Vi vil gerne takke Kaffe-Agenterne for venlig udlån af maskinen.

Indeværende artikel vil fokusere på maskinen fra en almidelig brugers synspunkt. Den vil ikke gå dybt ned i tekniske detaljer og målinger. Vi har snakket med KaffeMekka, som muligvis senere vil skrive en artikel, som er meget mere teknisk baseret.

Har du kommentarer eller spørgsmål til denne artikel, er du velkommen til at komme med dem i denne tråd i forum

Facts

Maskinens tekniske detaljer ser således ud:

Mål: H: 340, B: 225, D: 500
Vægt: 32 kg.
Brygkedel: 1,4 l.
Dampkedel: 1,0 l.
Vandtank: 2,7 l.
Pumpe: Ulka vibrationspumpe

Vejl. udsalgspris: 13.495,-

 

 

 

 

Indpakning

Vi fik VBM’en leveret fabriskny i uåbnet emballage. Maskinen er pakket ind i en kraftig papkasse og med en simpel men effektiv beskyttelse af flamingoplader på alle 6 sider. Inde i kassen er maskinen pakket i en plastpose og betrukket med kraftig film. Tilbehøret blev leveret i en lille papkasse nede i pakken, så det ikke flyver rundt inde i kassen og ridser maskinen.

Maskinen ankom da også i perfekt stand.

 

 

 

 

Tilbehør

Med maskinen følger, hvad der kan forventes af tilbehør. Måske ovenikøbet lidt mere idet der er to komplette bryghåndtag. Ét med dobbelttud og 14 grams tfilter, og ét med enkelttud og 7 grams filter. Så man er altså fri for at skifte kurvene rundt, hvilket er rart, hvis man ofte skifter mellem at lave single og double shots.

Udover bryghåndtagene følger der en plastik måleske og den obligatoriske (ubrugelige) plastik tamper med.

 

 

 

 

 

 

 

Design

Designet er helt klart ét af maskinens helt store plusser. Maskinen er virkelig lækkert designet, og som på andre E61 maskiner dominerer det store forkromede bryghoved. Maskinen er hele vejen rundt udført i materialer, som udseendesmæssig er helt i topklasse. Der er ikke noget plastik eller grimme samlinger nogen steder.

Det funktionsmæssige design er også helt efter bogen. De to manometre (et til dampkedlen og et til brygtrykket) er placeret på den vinklede flade øverst på forsiden af maskinen. Dette giver et klart og tydeligt udsyn, uden man skal stå og bukke sig for at se dem. Til gengæld kan man ikke rigtigt se dem, hvis man er typen, der oftest sidder på knæ foran maskinen og kigger op i det bundløse filter.

På det samme skrå panel på fronten af maskinen finder man også det nye PID display og de to knapper, som bruges til at styre PID controlleren med. Dette er yderst elegang bygget ind i maskinen, og igen er man ikke forfaldet til at bygge det ind med en grim plastramme eller sætte plastknapper i. Knapperne er ligesom stort set resten af maskinen i blank stål (eller forkromet) og selve PID displayet er integreret i maskinen på en måde, så det ligger helt glat med panelet. VBM har valgt at skifte det røde taldisplay fra de tidlige prototyper ud med et meget mere elegant blå/grønt display. Det hele er meget stilfuldt udført. Det eneste man kunne have ønsket sig var, at VBM havde printet eller graveret ikonerne ved PID displayet i stedet for at have sat klistermærker uden på. Man kan frygte, at disse vil falde af efter et tilstrækkeligt antal rengøringer.

Designet af drypbakken er noget mange andre fabrikanter godt kunne lære af. Denne er STOR! Jeg målte den ikke efter, da jeg havde maskinen, men jeg vil tro den rummer mellem 1½ og 2 liter. Dette er rigtig dejligt, når man nu har en maskine, der non-stop kan brygge alle de espressoer man orker. Der skal rigtig mange til, inden bakken er fyldt op. Især taget i betragtning, at det stort set ikke er nødvendigt at flushe en dual boiler maskine. Også her er elegancen og funktionaliteten i top. Som noget nyt har VBM ladet den lodrette frontplade bukke ud på de nederste par cm. Dette betyder, at der ikke kan løbe eller sprøjte vand ned bag ved drypbakken. En smart lille detalje.

 

 

 

 Byggekvalitet

Når nu designet og finishen er blevet rost til skyerne, må man også indse, at træerne ikke vokser ind i himlen, når man taler italiensk industridesign. Mens Domobaren visuelt og designmæssig er fantastisk, kunne man godt ønske sig, at firmaet havde gjort sig lidt mere umage med byggekvaliteten. Fra fabrikken har maskinen (i hvert fald det eksemplar, vi havde lånt) et alvorligt issue med vibrationsstøj. Denne stammer (igen på testmaskinen) udelukkende fra skjoldet, som dækker de tre af siderne på maskinen samt pladen over kopvarmeren, som ligger løst på maskinen. Dette burde have været udført i en lidt tykkere kvalitet og der burde have været taget større forbehold for, at de forskellige metaldele kan vibrere mod hinanden. Det er selvfølgelig let selv at gøre noget ved dette ved at placere nogle gummistykker på de rigtige steder. Det er dog lidt ærgeligt, at dette er nødvendigt på en helt ny maskine, men VBM er desværre ikke ene om at have denne skavank.

 

Når man spænder bryghåndtaget i grupphovedet opdager man også, at maskinen er en anelse for klejn bygget. Når man spænder håndtaget godt til, kan man se, at hele gruppen vrider sig i maskinen. Det ser lidt drabeligt ud, men har sikkert ingen funktionsmæssig betydning. Det skal også nævnes, at i løbet af testugen blev det lettere at spænde bryghåndtaget til med lidt færre kræfter og dermed blev dette problem også mindre.

Et sidste lille problem, som blev observeret på testmaskinen var, at drypbakken var en anelse utæt ved den ene gennemboring ved bakkens håndtag. Så når bakken var mere end halvt fuld, løb der vand ud på bordet.

Teknisk opbygning

Maskinen er som nævnt flere gange en dual boiler maskine. Dette betyder i praksis, at der er to seperate kedler i maskinen. Én til at brygge espresso og én til at steame. Disse holder sig hver især konstant på den rette temperatur, og det er muligt at steame og brygge samtidig. Man behøver altså ikke at udføre de såkaldte “cooling flushes”, som man skal på en HX maskine for at få den rigtige temperatur på brygvandet, og man skal heller ikke vente på at kedlen hæver temperaturen, når man skal gå fra at brygge til at steame, som man skal på en enkeltkedel maskine. Kedlerne er store (brygkedel: 1,4 l. og dampkedel: 1 l.), hvilket er en fordel for temperaturstabiliteten, når maskinen tager frisk vand ind i kedlen.

Maskinen er med vandtank og der er ikke mulighed for direkte vandtilslutning. Pumpen er en vibrationspumpe, hvilket – som tidligere omtalt – giver en del vibrationer i maskinen og støjer en del mere end en rotationspumpe, men det har ingen påviselig betydning for kvaliteten af espressoen, om det er en vibrations- eller rotationspumpe, der sidder i maskinen. Der er annonceret en anden udgave af maskinen med rotationspumpe og fast vandtilslutning. Den er forventet på markedet omkring sommeren 2009. Kan man ikke vente på dét, og vil man have en maskine med rotationspumpe, er det muligt at skifte pumpen i maskinen.

 

 På billedet herover ses det indvendige af maskinen med de to kedler. Forrest den “lille” dampkeden og bagved den store brygkeden. Nederst til venstre ses den røde Ulka pumpe.

ID controlleren er noget helt nyt for VBM og det er til at få øje på på flere måder. Som tidligere omtalt er der ikke en finger at sætte på den måden PID’en er bygget ind i maskinen. Som beskrevet er displayen og kontrolknapperne integreret yderst elegant, og selve controlleren er placeret strategisk klogt nedest i maskinen hvor der er mindst varme. Men på andre punkter er PID’en ikke helt så “integreret”. Fx har man ikke haft tid til at ændre manualen, så man får i stedet et A4 ark leveret med maskinen, som bekriver PID meget kort. Det havde været lidt mere elegant, hvis VBM havde fået lavet nye manualer, hvor der var et afsnit om PID’en. Samtidig er beskrivelsen meget kort. Der står faktisk kun, at man kan tænde den og ændre temperaturen op og ned. Men man kan faktisk også komme ind i nogle menuer, hvor man ikke bare kan ændre opsætningen af PID’ens paramentre (hvilket man nok skal holde sig fra) men også kan ændre visningen af temperaturen fra celsius til fahrenheit. Dette er ikke beskrevet nogle steder, men blev opdaget af en EspressoBar bruger (tak, Poulsen).

PID’en kan justeres med 1 Co af gangen, og det har været diskuteret meget, hvorvidt dette er præcist nok. Efter at have haft maskinen en uge, skal jeg ikke kunne gøre mig til dommer over dette. Det bedste jeg kunne konstatere var, at jeg skulle ændre temperaturen 3-4 grader, før jeg kunne smage en forskel. Dette er en meget uvidenskabelig test, og hvis jeg havde haft maskinen længere, ville den opfattelse måske ændre sig, men min egen personlige konklusion er, at jeg ikke ville være bekymret over præcisionen af PID’en.

Inde i maskinen er alting nydeligt bygget op. Det eneste man kan undre sig over, er placeringen af justeringsskruen for trykket i brygkedlen. Denne sidder lige inde midt i maskinen og vender lige lodret op i luften. Det kræver en kort skruetrækker med stor kærv, nogle stærke finge og ikke mindst forsigtighed at komme til at justere denne, når maskinen er varm. VBM kunne med fordel have drejet den, så man kunne stikke en skruetrækker ind i maskinen til den ude fra siden, og ikke behøvede, at have hænderne ind i nærheden af de varme kedler. Til gengæld sidder justeringsskruen til dampkedlen lige under låget til kopvarmeren, og kan altså justeres helt uden at skille maskinen ad.

Den sorte boks forrest i billeden er selve PID controlleren. Bagved i den røde ramme ses justeringsskruen til brygkedlen, som ikke er nem at komme til med en skruetrækker.

En sidste lille teknisk detalje, der skal nævnes er VBM to-trins kontakt til maskinen (ses på billedet på Design-fanen). Man tænder maskinen på en drejekontakt, som har to steps. Når man drejer om på step 1, aktiveres sensoren for vandstanden i kedlen. Hvis vandstanden er for lav, tændes pumpen og kedlen fyldes. Først når man drejer kontakten om på step 2, aktiveres varmelegemet. Man sikrer dermed, at man ikke tænder for varmelegemet, uden at dette er dækket med vand.

Maskinen i brug

Det vigtigste er jo selvfølgelig hvordan maskinen er i brug. Først og fremmest skal det siges, at vi desværre ikke nåede maskinen at kende, så godt som vi gerne ville. Vi lånte maskinen samdtidig med, at vi skulle forberede os til at lave pressedækning af DM i barista, så tiden var en smule knap.

Første observation var, at det ikke er bare lige til at vænne sig til en ny maskine. De første mange shots løb meget hurtigt igennem maskinen, og det blev en smule frustrerende, at der ikke kom noget ordentlig espresso ud af anstrengelserne. Efter 10-15 forsøg, tog jeg det bundløse bryghåndtag fra min egen “lille” Domobar og brugte det i PID maskinen i stedet. Dette gav straks resultater og shottene begyndte at blive drikkelige. De bedste shots var fuldt ud på højde med dem, jeg kan lave på min egen maskine. Jeg synes faktisk, at jeg fik lavet enkelte shots med en lille smule større sødme og balance, end dem jeg normalt laver på min egen maskine. Til gengæld var udsvinget af kvaliteten noget større, men det skyldes sikkert mest baristaens manglende evne til at vænne sig til den nye maskine. Om de enkelte bedre shots skyldtes muligheden for at indstille temperaturen med PID’en, nåede jeg desværre aldrig at blive helt klog på.

Steam kapaciteten på maskinen er nærmest uendelig. Der var på intet tidspunkt i testugen, at maskinen viste svaghedstegn på steamingen. Der var fuld power på dampen, og faktisk skal man være lidt forsigtig med at lukke for meget op, når man bruger kander på 0,6 l. eller mindre – ellers koster det en rengøring af de nære omgivelser. Instruktionerne til maskinen skaber lidt forvirring omkring trykket på dampkedlen. I tillægsmanualen til PID maskinerne står der, at man skal sætte trykket til ca. 1,5 bar. Dette rettede jeg mig i første omgang efter og jeg havde meget svært ved at få et godt resultat. Da jeg kiggede den “rigtige” manual igennem, stod der, at trykket skulle være ca. 1,1. Dette hjalp lidt, men resultatet blev stadig ikke en fin mikroskum. Først da jeg satte steamtippen fra min egen maskine på (Gold Pro 2) fik jeg god mælk. Igen skyldes dette sikkert manglende tid til tilvænning.

Noget andet i forbindelse med steaming man skal vænne sig til, er grebene til at åbne for dampen (samt til varmtvandshanen), som for det første går relativt stramt, og for det andet skal drejes en hel omgang, inden der sker noget. Fra min egen maskine (Domobar enkeltkedel) er jeg vant til, at der åbnes for dampen, så snart man drejer på grebet.

Konklusionen på selve brugen af maskinen må være, at der på trods af lidt besvær med at vænne sig til maskinen, ikke er nogen tvivl om, at det er en maskine med et rigtig stort potentiale. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg kraftigt ville overveje denne maskine, hvis jeg stod foran en opgradering.

Links

Vibiemme SPA (Stadig intet info om Domobar PID)

Kaffe-Agenterne

Maskinen har allerede være diskuteret en del i vores forum:

Forumtråd: Test af VBM Domobar Super med PID og dualboiler

Forumtråd: Et par billeder af Vibiemme Domobar Super PID…

Forumtråd: VBM Domobar Super Duel boiler/PID

Leave a Comment