Anbefalinger ønskes: Etiopisk filterkaffe

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts
  • Vincent
    Grøn bønne
    • Feb 2021
    • 2

    Anbefalinger ønskes: Etiopisk filterkaffe

    Kære EspressoBar

    Jeg har læst i nogle måneder herinde, men tænkte at jeg nu ville prøve at registrere mig, så jeg kunne stille jer spørgsmål.

    Først en frivillig forhistorie (skip evt. til spørgsmålet med fed skrift nedenfor): Jeg er først for alvor begyndt at drikke ordentlig kaffe inden for de sidste år, da jeg fik et barn . Jeg opdagede Andersen & Maillard i Nordhavn i sommers, og begyndte at gå mere og mere op i hvilke caféer jeg købte fra.
    I december købte jeg en Hario V60 str.02, en Wilfa-kværn (den billigste sølv) og en digitalvægt for at komme i gang med at brygge selv.

    ... OG i julegave fik jeg en pose Etiopisk "Bildimoo"-kaffe fra Kontra Kaffe.

    Den var fuldstændig anderledes end noget jeg havde smagt før! Allerede da jeg åbnede posen blev jeg overrumplet af en duft der mindede mig om rød saftevand eller vingummi - på den gode måde.
    Og smagen kombinerede syrlighed og frugter med den klassiske kaffesmag.

    Jeg er blevet gladere og gladere for den som supplement til espresso-drikke og mere og mere afhængig af den specielle smag.

    Da posen var tømt prøvede jeg at købe en kenyansk kaffe, men synes slet ikke den smager af frugt på samme måde - mere rent sur og citron-agtig.

    SÅ: Kan du anbefale mig en god etiopisk filterkaffe, som smager/dufter af frugter og bær og som ikke er for dyr?
    Jeg overvejer at købe Bildimoo fra Kontra igen, men vil allerhelst prøve nye kaffer.

    På forhånd mange tak for tips!
Working...
X