Side 1 af 2 12 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 10 af 12

Emne: Hvilken kværn hvis visse parametre nedprioriteres?

  1. #1
    Lysristet
    Registreringsdato
    Oct 2008
    Sted
    Hørning
    Indlæg
    77

    Hvilken kværn hvis visse parametre nedprioriteres?

    Jeg har søgt en del på dette forum ifht erhvervelsen af en ny kaffekværn (Jeg kan ikke afvise jeg har overset en tråd eller to).
    Mit indtryk er, at der er nogle enkelte parametre, som vægter en del for nogle herinde, men som ikke nødvendigvis vægter så meget til mit behov pt.:

    1. Det lader til at mange herinde går op i hvor hurtigt kværnen kan kværne de ca. 18 gram kaffe til espresso,
    2. Der er flere der har fokus på, at kværnen har en vægt således den kan kan dosere efter vægt fremfor tid.
    3. Støjniveau
    4. Om kværnen kan håndtere lysristede (og dermed ret hårde) bønner.

    Nr. Ét er noget, jeg tænker, ikke kommer til at fylde ret meget hos mig, da mit behov ikke (pt.) er afhængigt om det tager 6 eller 16 sekunder at kværne til et dobbetshot.

    Nr. To tænker jeg man kan løses med en ekstern vægt af ordentlig kvalitet, den kan endvidere benyttes til at veje espressoen.

    Nr. Tre: Pt. Er mit kaffesetup i et bryggers hvor støjniveau ikke nødvendigvis er en vigtig parameter.

    Nr. Fire er en betydende feature ifht muligheden for at eksperimentere. Pt. Har jeg dog mere behov for at kunne arbejde med mere konventionelle ristninger (antager det er City+ og full city, evtlidt alm. City ristningen?). Hos kaffemekka angav de, at hvis der skulle kværnes meget lyse rists skulle man op i en mazzer mini, og det er ligeledes angivet på deres hjemmeside at flere af kværnene ikke kan håndtere meget lyse ristninger. Men pt. er det nok ikke en "must have" feature for mig.

    Hvad der derimod betyder noget for mit behov ligenu er naturligvis, at den kværnede kaffe er konsistent over tid og til at indstille til den nødvendige finhed for espresso (det være sig i trin eller trinløs, her ved jeg ikke hvad der er bedst) . Så kan der altid opgraderes hvis et eller flere af pkt. 1-4 ovenfor viser sig at blive af højere prioritet.

    Jeg kan se at man plejer at få svaret, at en Niche Zero, en større Mazzer eller lignende vil være fantastiske, og at man evt. kan afvente der kommer en brugt kværn til salg.

    Men jeg synes det vil være interessant at høre jeres mening om en eller flere af eksempelvis en eurika mignon/MCI kværn, en baratza Vario eller en baratza Sette 270 eller lignende (Altså max nypris DKK 4000,- for øvelsens skyld) giver super fin kværn kvalitet til espresso selvom et eller flere af pkt 1-4 ovenfor mangler/halter. . De er vel, som jeg har forstået det (correct me if I'm wrong), ikke "must haves" ifht. Kvaliteten af et shot.

    Jeg ser frem til at høre jeres mening omkring ovenstående.



    .

  2. #2
    Master Brewer Jack's avatar
    Registreringsdato
    Feb 2016
    Sted
    Aalborg / Kwun Tong
    Indlæg
    2.250
    Citer Oprindeligt indsendt af Stener1000 Se indlæg
    "1. Det lader til at mange herinde går op i hvor hurtigt kværnen kan kværne de ca. 18 gram kaffe til espresso,"
    Det er mest en indikator på en god kværn med store knive er hurtigere, men lige gyldigt i et hjemme set up

    Citer Oprindeligt indsendt af Stener1000 Se indlæg
    "2. Der er flere der har fokus på, at kværnen har en vægt således den kan kan dosere efter vægt fremfor tid."
    Jeg single doser, så det er uden betydning (det ville det også være med en hopper kværn, timer er ok)

    Citer Oprindeligt indsendt af Stener1000 Se indlæg
    "4. Om kværnen kan håndtere lysristede (og dermed ret hårde) bønner."
    det er rart og træls hvis den ikke er kan, når du finder ud af lyse riste også smager godt ;-)


    Hmm.. Eureka's kværne er af god kvalitet :-) Mazzer mini og lignende høre fortiden til (min ydmyge mening) men for få år siden fantes der ikke kværne som kunne single dose, de er kommet på marked nu, hvor Niche Zero er den billigste, Niche bruge de koniske knive fra Mazzer mener det er dem her https://www.kaffemekka.dk/shop/1295-...ive-63mm-191c/
    fornøjelsen ved at single dose er man kan skrive sin indstilling ned (dog ændre bønnerne sig en smule hver dag fra rist) og faktisk ramme tæt på rette indstilling (dail in) i første forsøg når man kender sin bønne og kværn.

    Det betyder køber man en dyr pose bønner med kun 250 gram, kan man få mere ud af den, istedet for med de trationelle hopper kværne nemp bruger de første 150 gram på bare at ramme et nogenlunde skud og skal kasserer de første 20 gram hver morgen,
    så her vil en Single dose kværn tjene sig ind og man har mere lyst til at prøve de dyre bønner ..

    Se evt min tråd her https://www.espressobar.dk/forums/sh...hlight=4skFbFY
    Senest redigeret af Jack : 13. October 2020 kl. 01:28
    Pictures (or it didn't happen)

  3. #3
    Master Brewer Jack's avatar
    Registreringsdato
    Feb 2016
    Sted
    Aalborg / Kwun Tong
    Indlæg
    2.250
    Eller rettere mht single dose kværne, så Kom Versalab M3 på marked omkring i 2005, men det er en ret dyr kværn som kun eliten købte eller det var kun eliten som var villige til at betale prisen https://www.versalab.com/GRINDER.html

    Så kom HG One efter følgende omkring i 2012, det var en kværn uden motor https://www.youtube.com/watch?v=wYHa5oHCNcs
    Senest redigeret af Jack : 13. October 2020 kl. 01:38
    Pictures (or it didn't happen)

  4. #4
    Master Brewer Jack's avatar
    Registreringsdato
    Feb 2016
    Sted
    Aalborg / Kwun Tong
    Indlæg
    2.250
    Citer Oprindeligt indsendt af Stener1000 Se indlæg
    "1. Det lader til at mange herinde går op i hvor hurtigt kværnen kan kværne de ca. 18 gram kaffe til espresso,"
    Citer Oprindeligt indsendt af Jack Se indlæg
    Det er mest en indikator på en god kværn med store knive er hurtigere, men lige gyldigt i et hjemme set up
    De 10 minutter.. nåede ikke at rette mig selv *Sorry*
    Mener selvfølgelig det er lige gyldig i et hjemme setup om den kværner hurtig, men at større knive normalt giver et bedre grind
    Pictures (or it didn't happen)

  5. #5
    Master Brewer
    Registreringsdato
    Apr 2011
    Indlæg
    4.420
    Det eneste punkt af de ovenstående punkter der er vigtige derhjemme er om den kan håndtere lyse rist, hvis man er til del dette. evt. punktet om den larmer mindre. De andre punkter ikke synderlig relevante.

    De vigtigst i nævnte rækkefølge
    1. Alingnment
    2. Byggekvalitet
    3. Single doses
    4. brugervenlighed
    5. Håndtere lyse rist
    6. Lydniveauet/pitchen/
    5. Prisen
    A perfectly brewed cup of filter coffee is more delicious than espresso



  6. De følgende brugere har takket malling for denne post:

    Jack (13. October 2020)

  7. #6
    Lysristet
    Registreringsdato
    Dec 2018
    Sted
    Herning
    Indlæg
    92
    Citer Oprindeligt indsendt af Jack Se indlæg
    Det betyder køber man en dyr pose bønner med kun 250 gram, kan man få mere ud af den, istedet for med de trationelle hopper kværne nemp bruger de første 150 gram på bare at ramme et nogenlunde skud og skal kasserer de første 20 gram hver morgen,
    OK, overdrivelse fremmer forståelsen, meeen
    Jeg har en Obel Mito 75, og her er det rimeligt nemt at ramme sit shot.
    Jeg bruger "single shot" timeren til flush, her ca. 2g.
    Overvej en Mito, her får du meget kværn for pengene.

    Hilsen
    Freund

  8. #7
    Master Brewer Jack's avatar
    Registreringsdato
    Feb 2016
    Sted
    Aalborg / Kwun Tong
    Indlæg
    2.250
    Citer Oprindeligt indsendt af Freund Se indlæg
    OK, overdrivelse fremmer forståelsen, meeen
    Jeg har en Obel Mito 75, og her er det rimeligt nemt at ramme sit shot.
    Jeg bruger "single shot" timeren til flush, her ca. 2g.
    Overvej en Mito, her får du meget kværn for pengene.

    Hilsen
    Freund
    Obel Mito er en rigtig fin kværn (kampvogn) den har nu også en del retention. men den koster mere end en Niche Zero (That's my point)
    det er heller ikke særligt nemt at skifte bønne uden spild og dail in.. med en single doser kan du skifte bønne fra kop til kop, uden spild, hvis du kender din bønne og kværn
    Senest redigeret af Jack : 13. October 2020 kl. 12:50
    Pictures (or it didn't happen)

  9. #8
    Master Brewer Jack's avatar
    Registreringsdato
    Feb 2016
    Sted
    Aalborg / Kwun Tong
    Indlæg
    2.250
    Citer Oprindeligt indsendt af malling Se indlæg
    Det eneste punkt af de ovenstående punkter der er vigtige derhjemme er om den kan håndtere lyse rist, hvis man er til del dette. evt. punktet om den larmer mindre. De andre punkter ikke synderlig relevante.

    De vigtigst i nævnte rækkefølge
    1. Alingnment
    2. Byggekvalitet
    3. Single doses
    4. brugervenlighed
    5. Håndtere lyse rist
    6. Lydniveauet/pitchen/
    5. Prisen
    Enig, hvis man har økonomien til det.. jeg tog udgangs punkt prisen først, da det mest er hvad som ligges vægt på her inde.

    Niche er på ingen måde en kampvogn, men en ok fin single doser til prisen og til prisen en joker.. for mig ville der ikke være tvivl om at indkøbe en niche, hvis prisen er vigtig for budgettet
    Pictures (or it didn't happen)

  10. #9
    Grøn bønne
    Registreringsdato
    Sep 2020
    Indlæg
    3
    Jeg er enig med Jack. Blot for at give lidt perspektiv er her et kort resumé af, hvordan min uge ser ud. Det er ikke behagelig læsning, så er du advaret:

    Mandag: Min abonnementskaffe fra La Cabra (250 kr.) og Prolog (435 kr.) ankommer. Jeg er optimistisk og glad, men ak, jeg må smide 150g ud af de 250g direkte i vasken "FORDØMTE MAHLKÖNIG PEAK" skriger jeg. Jeg får mig en god espresso, men stresset over, at jeg nu har konsumeret 150g+20g og kun har 80g tilbage i posen går jeg i seng igen... Jeg vågner og kasserer yderligere 20g, det skal man nemlig (60g tilbage). Jeg smider 1l sødmælk i vasken, bare fordi! Jeg laver en espresso (40g tilbage). Nu er jeg klar! Jeg sætter mig foran min skrivemaskinen og hamrer løs. Stemningen er god, fuglene synger, alt er godt, på trods af at min kone (Wendy) og min søn (Danny) er pisse irriterende. Jeg laver mig en espresso (20g tilbage). Skriver videre og går glad i seng...

    Næste morgen.. Jeg smider de sidste 20g kaffe i vasken. Det går op for mig, at jeg har fået tre shots espresso ud af min pose kaffe til 100 kr. og jeg gnækker skadefro over, at jeg har vundet i livet... tre shots - "NOT BAD AT ALL", tænker jeg og åbner selvtilfreds en ny pose kaffe, smider selvfølgelig 150g i skraldespanden og starter forfra...

    ...

    Søndag! Jeg gør status over min uges kaffeforbrug. Jeg har brugt 1,5 kg kaffe (685 kr.) og fået 21 shots. Venner, Wendy og andre betlere får Nescafé - jeg er jo blot en ydmyg forfatter. Jeg gør status over mit skriveri, på hver side står linje efter linje med samme sætning: "All work and no play makes Jack a dull boy". Jeg bliver bitter, som en overristet billig robusta bønne og ser ingen anden udvej end at myrde Wendy og Danny med en økse. Forvirret og konfus grundet alt for lavt kaffeindtag farer jeg vild i sneen og dør af kulde.

    Spørg derfor dig selv, om du helst vil være seriemorder og- eller død, eller købe en Niche Zero? Valget er dit, men sig ikke, at du ikke er blevet advaret om konsekvenserne.

    Held og lykke!

  11. De følgende 3 brugere siger tak til JFJ for denne post:

    Jack (13. October 2020),krumbak (13. October 2020),PatrickH (14. October 2020)

  12. #10
    Lysristet
    Registreringsdato
    Oct 2008
    Sted
    Hørning
    Indlæg
    77
    Mange tak til jer alle! Obel har jeg slet ikke set på før, men den ser da ret kapabel ud.

    @JFJ : jeg har fået fortalt, at der er en hårfin grænse mellem hobby og besættelse ;-)

    @Malling, tak for listen, meget brugbar. Øvelsen her har været fokuseret på at finde en god kværn der giver super kværnresultatet i 4000 kr klassen og nedefter. Alignment is key - Det er modtaget. Så hvilken kværn har så den bedste alignment og byggekvalitet i dette segment?

    Pt har jeg så forstået, at Niche Zero er førstevalg. De sendes så tidligst i december og jeg tror allerede at alle forudbestillinger er taget.

    Alternativet kunne være en eurika/simonelli MCI eller lign. om end det ikke er en helt dedikeret single dosing kværn. I flere andre forums kan jeg se, at de to skulle give samme fine kværnresultater og Eurikaen skulle have en god byggekvalitet.

    Varioen er der ikke mange stemmer på. Men det er heller ikke min plan at benytte kværnen til andet end espresso (Varioen stykke skulle være multifunktion) , det tænker jeg min gamle Rocky burde kunne klare...

Regler for indlæg

  • Du kan ikke starte nye emner
  • Du kan ikke skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •