Deathpresso ligger på Beim Grünen Jäger, 24 i Hamborgbydelen St. Pauli.
Deathpresso er risteri/kaffebar/bar, og medlem af SCAE. Så langt, så godt. Min kone fik en stor cappucino, og jeg startede ud med en dobbelt espresso. Baristaen spurgte om jeg ville have en stærk eller en mild espresso. Dybt forvirret sagde jeg stærk og satte mig ned. Da jeg gav mig til at kigge i deres menu, gik noget op for mig: De havde tre espressoer på kortet, en med 40 % robusta, en med 30 % robusta og en ren arabica. Jeg begyndte at frygte at stærk betød robusta.
Betjeningen var høflig, men langsom, og da den endelig kom gik det op for mig hvad en stor cappucino er, hold nu kæft en balje. Skummet var lidt stift, men med en ok latteart. Det var tydeligt at smage at Henriettes cappucino var på en robustablend. Min espresso, der tydeligvis også var med robusta, blev serveret med et glas vand til. I al retfærdighed, bestilte jeg efterfølgende den rene arabica espresso, ubesluttet over hvad jeg egentlig syntes om robustabanditten. Baristaen anbefalede den varmt som hendes favorit, og den blev severet efter en rum tid. Jeg er lidt mere øvet i at smage arabicakaffer, og det var tydeligt at denne var sødere og rundere. Det var tydeligt at den var frisk. Dog efterlod den mig, ligesom den anden gjorde uden den fede fylde, jeg synes espresso skal have. Det var nærmere som at drikke en kop stærk (som i koncentreret, ikke bitter) sort kaffe. De helt typiske espressokarakteristika som den næsten sirupstykke konsistens og den førnævnte fede mundfylde var der bare ikke.
Efterfølgende forlod vi stedet. Jeg fortryder lidt at jeg ikke prøvede deres eneste sortbryg metode, stempelkande, den kunne have potentiale til at være god, men tålmodigheden var ikke til mere.
Det samlede indtryk var, som med så meget andet af Hamborg, rodet på en spøjs måde. Jeg spottede fx kun to kværne, en Mahlkönig k60, og en r2d2 kværn, som undrer mig over hvordan de kan have tre espressoer på kortet (r2d2 er da en sortbryg kværn...?!). Skulle jeg komme forbi igen, ville jeg nok undersøge om jeg kunne få en ren arabica stempelkande, da kaffen tydeligvis var frisk. Ikke imponeret, ikke skuffet.
Deathpresso er risteri/kaffebar/bar, og medlem af SCAE. Så langt, så godt. Min kone fik en stor cappucino, og jeg startede ud med en dobbelt espresso. Baristaen spurgte om jeg ville have en stærk eller en mild espresso. Dybt forvirret sagde jeg stærk og satte mig ned. Da jeg gav mig til at kigge i deres menu, gik noget op for mig: De havde tre espressoer på kortet, en med 40 % robusta, en med 30 % robusta og en ren arabica. Jeg begyndte at frygte at stærk betød robusta.
Betjeningen var høflig, men langsom, og da den endelig kom gik det op for mig hvad en stor cappucino er, hold nu kæft en balje. Skummet var lidt stift, men med en ok latteart. Det var tydeligt at smage at Henriettes cappucino var på en robustablend. Min espresso, der tydeligvis også var med robusta, blev serveret med et glas vand til. I al retfærdighed, bestilte jeg efterfølgende den rene arabica espresso, ubesluttet over hvad jeg egentlig syntes om robustabanditten. Baristaen anbefalede den varmt som hendes favorit, og den blev severet efter en rum tid. Jeg er lidt mere øvet i at smage arabicakaffer, og det var tydeligt at denne var sødere og rundere. Det var tydeligt at den var frisk. Dog efterlod den mig, ligesom den anden gjorde uden den fede fylde, jeg synes espresso skal have. Det var nærmere som at drikke en kop stærk (som i koncentreret, ikke bitter) sort kaffe. De helt typiske espressokarakteristika som den næsten sirupstykke konsistens og den førnævnte fede mundfylde var der bare ikke.
Efterfølgende forlod vi stedet. Jeg fortryder lidt at jeg ikke prøvede deres eneste sortbryg metode, stempelkande, den kunne have potentiale til at være god, men tålmodigheden var ikke til mere.
Det samlede indtryk var, som med så meget andet af Hamborg, rodet på en spøjs måde. Jeg spottede fx kun to kværne, en Mahlkönig k60, og en r2d2 kværn, som undrer mig over hvordan de kan have tre espressoer på kortet (r2d2 er da en sortbryg kværn...?!). Skulle jeg komme forbi igen, ville jeg nok undersøge om jeg kunne få en ren arabica stempelkande, da kaffen tydeligvis var frisk. Ikke imponeret, ikke skuffet.
Comment