Tweet
Da der var lidt snak om en E61 til salg på DBA herinde for nylig kom jeg til at ytre at jeg ejer ikke blot en af disse, men hele to 
og jeg fornemmede en vis interesse for at høre mere og se billeder af disse vidunderlige maskiner.
I øjeblikket er begge maskiner på arbejdsbænken og flotte billeder af maskinerne må derfor vente, men jeg tnækte at der muligvis også kunne være en vis interesse i at høre lidt mere om restaureringen af et sådant par ældre damer.
Indlægget i dag bliver uden billeder, men de skal nok komme senere og det er også lidt uklart hvornår næste kapitel bliver skrevet - jeg går og venter på en hel stribe reservedele og en enkelt af disse er i restordre.:angry:
Dette indlæg vil derfor mest blive en introduktion til maskinerne, både E61 som sådan og mine to maskiner specifikt. Jeg er sikker på at jeg glemmer halvdelen og tager den anden halvdel for givet, så spørg efter alt det der mangler og jeg har måske svaret.:huh:
Først lidt om hvorfor Faema E61 er så ikonisk en maskine – det var bestemt ikke den første espressomaskine og til trods for dens klassiske design var den heller ikke (i denne forfatters øjne) den smukkeste eller bedst designede. E61’en er derimod et stykke klassisk industrihistorie, nemlig historien om hvordan man pludselig kunne producere den ene espresso efter den anden, stort set uden ventetid og derved repræsenterer maskinen et af 3 væsentlige skridt i espressoens historie.
Det første skridt er Bezzeras maskine fra 1905 der tillader varmt vand at blive presset igennem malet kaffe og derved reducerer bryggetiden for en kop fra ca. 4 min. til blot 30 sekunder. Det næste skridt er Gaggias effektuering af Cremonesis princip om manuelt at bringe vandet under tryk. Herved var den klassiske espresso født.
Det tredje skridt var så Faemas indførelse af en stribe nye opfindelser, der muliggjorde masseproduktionen af espressi. Alt sammen med en og samme maskine - E61, der som navnet siger kom på markedet i 1961, men havde været undervejs i adskillige år. Faema var allerede et stort navn indenfor espressomaskiner og havde senest med deres model Presidente lavet noget af det ypperste. (De første megasjældne prototyper af E61 er faktisk bygget i Presidente kasser).
E61 introducerede for det første den elektriske pumpe. Herved blev det muligt at opretholde et kontinuerligt og jævnt tryk på de ønskede 8-9 bar.
For det andet blev vandet sat under tryk, mens det stadig er koldt og herefter ledt igennem en varmeveksler der flashvarmede vandet op til den ønskede temperatur.
For det tredje lod Faema varmt vand cirkulere kontinuerligt i bryghovedet og kunne herved undgå afkøling af vandet under brygningen.
For det fjerde gjorde Faema brug af massen til at holde temperaturen konstant - et E61 bryghoved vejer ca. 8 kg.
For det femte lod brugen af en ny ventil det muligt at fugte kaffen ganske kort umiddelbart inden brygningen begynder
Endelig indførte Faema 3-vejs ventilen der gør at trykket bliver taget af kaffen igen når brygningen er færdig.
Og ja, så pakkede de altså det hele ganske kønt ind.
Det skulle være ganske tydeligt at betydningen af denne nye maskine var enorm og selv her mere end 40 år efter er det principperne fra denne maskine der helt grundlæggende stadig definerer vores forståelse af en espressomaskine - også selvom der eksperimenteres med nye principper - vel væsentligst 2-kedel princippet.
Det er den enorme betydning af en enkelt maskine der er den væsentligste årsag til min interesse for maskinen. Den simple fascination af hvordan principperne fra for 40 år siden stadig er så dominerende i en tid hvor teknikker ser ud til at holde kortere og kortere. :unsure:
Det var også den fascination der på et tidspunkt fik mig til at drømme om selv at eje en sådan maskine og jeg gik i gang med at søge på Ebay, der ubetinget er stedet at lede. Relativt hurtigt var jeg heldig og fandt en annonce fra Frankrig der var ultra kortfattet og ikke skrev hvad det var for en maskine, kun at det var en gammel kommerciel maskine, men billedet viste med rimelig sikkerhed at det var en E61. Det at der ikke i teksten stod hvad det var for en maskine, at sælger havde skrevet at han kun sendte til Frankrig og at teksten var på fransk, gjorde at jeg vandt på et meget attraktivt bud - 100 Euro.
Kort tid efter ankom maskinen og jeg stod pludselig med 70 kilo espressomaskine, som jeg dybest set ikke anede hvad kunne eller hvad jeg skulle gøre ved. Jeg havde på dette tidspunkt aldrig haft en espressomaskine skilt ad og er egentlig ikke specielt teknisk, men i en sådan situation er der ikke andet at gøre end at klø på og blive ved at tænke på at maskinen jo faktisk havde været ret billig.
Maskinen - en 2-grups - så ud til at være i acceptabel stand. Det vil sige at det var tydeligt at den trængte til en ordentlig rengøring, men alle dele så ud til at være der og i hel stand. Det første jeg hæftede mig ved var at det ene bryghoved var væsentligt større end det andet og af en marginalt anden konstruktion (væsentligst at ”øjeskruen”, der hvor man kan montere et termometer, mangler) - ja faktisk er det hele 84 mm. og portafilter er beregnet til at brygge 4-dobbelte espresso af gangen.
Jeg søgte og har siden forsat denne søgen efter oprindelsen til dette uden held. Jeg har haft kontakt til Faema, forskellige espressohistorikere osv. Uden at nogen har kunnet give en forklaring på bryghovedet. Jeg har kendskab til to andre maskiner udstyret med samme bryghoved, men heller ikke der har jeg kunnet få nogen hjælp.
Fabrikspladen på kedlen signalerer at maskinen er fra 1967, men bærer endvidere produktionsnummeret 01 hvilket kan tyde på at der er tale om en prototype og det er også det gæt jeg har hørt fra flest. At Faema i 1967 var så dominerende i espressoverdenen at deres ingeniører fik lov at lege, f.eks. med at lave bryghoveder i størrelse xxl.
Det var fantastisk at åbne maskinen og kigge på en maskine der ikke var blevet ændret siden den forlad fabrikken. Det var stadig muligt at koble den til gas - en del maskiner den gang stod i cafeer uden el og man brugte derfor gas til opvarmning af vandet og et bilbatteri til at drive pumpen. Jeg har dog fjernet denne mulighed siden hen - delene var meget slidte og det er ikke sandsynligt at jeg vil gøre brug af det i mit moderne hjem :silly: . Trykstaten var også den originale som består af en membran der udvider sig ved tryk og derved vipper to små glasrør med kviksølv i som slutter/afbryder strømmen til varmelegemet - denne trykstat har jeg beholdt - den er overraskende præcis og jeg elsker dens simpelhed.
Det andet jeg lagde mærke til var at kedlen heller ikke ligner en almindelig kedel. Det traditionelle varmeveksler rør er et lige rør, men i denne kedel er rørene snoede som en spindeltrappe - hvilket giver et betydeligt længere rør. Ideen står ikke ligefor og igen tror jeg blot at ingeniørerne har leget. Desværre er kedlen også med svejsede ender og derfor ikke mulig at skille ad - som den almindelige E61 kedel typisk var.
En sidebemærkning skal ind her. E61 blev produceret i enorme mængder og på flere fabrikker - det betyder at specifikationerne ikke altid er ens.
Udvendigt manglede den ene sidevinge og desværre også glasset bagpå. Jeg har sidenhen fået fat i såvel glas som sidevinge så den står som oprindeligt tænkt nu.
I virkeligheden er det meget enkelt at gå i gang med at restaurere en sådan maskine - der er masser af diagrammer af maskinen - det er bare at gå i gang fra en ende af og skille den ad, afkalke, rense, skifte pakninger og samle igen. E61 bryghovedet produceres jo fortsat i stor stil, så alle reservedele er nemme at skaffe, plus at næsten alle pakninger er standardmål der kan købes i ethvert byggemarked.
Et par problemer stødte jeg ind i undervejs - der var ingen pumpe med og hvor man får fat i en gruppepakning til et bryghovedstørrelse som ingen mennesker har hørt om? Faema Danmark kunne selvfølgelig levere en pumpe, men de kunne faktisk også levere pakninger i specialmål til bryghovedet.
Efter et godt stykke tid med at skille dele ad, rense osv. blev maskinen samlet igen og viste sig at køre helt fint. Jeg skiftede alle pakninger, dele af dampventilen og ikke mindst alle ledninger. Her satte jeg også en hovedafbryder og et par kontrollamper på (uden at bore i rammen) få at få lidt bedre el-kontrol over maskinen.
Desværre er der siden opstået en mindre læk i den ene varmeveksler og det er årsagen til at den er pillet ned for tiden. Jeg har kedlen hos en smed der vil prøve at skære den op og lappe hullet - forhåbentligt kan det lade sig gøre, hvis ikke er det heldigvis muligt at købe en ny reservekedel. Når jeg går i gang med at samle den igen vil jeg fotografisk dokumentere alle delene og smække op her.
Den anden maskine var det slet ikke meningen at jeg ville købe, men pludselig var der et rigtig godt tilbud og jeg kom til at købe den. Der er ikke tale om en Faema E61, men derimod en Faema Futurmat E61. Futurmat var på dette tidspunkt Faemas spanske datterselskab og fabrik og de startede deres egen produktion omkring 1964 af denne maskine. Teknisk og indvendigt er maskinerne ens, men deres udvendige design er forskelligt - Futurmaten er ikke nær så attraktiv med sit helt firkantede design.
Denne maskine var i betydeligt bedre stand end den første og har også været udsat for et par mindre moderniseringer. Der er påmonteret automatisk opfyldning af kedlen og så er den originale sikkerhedsventil erstattet med en moderne. Det sidste egentligt ganske betryggende, da den originale sikkerhedsventil er en 2,5 kg. tung metalklods der holdes på plads så længe trykket ikke er for højt …
Jeg har strippet denne maskine fuldstændig og rengjort alle dele og går nu blot og venter på pakninger og lignende inden den bliver samlet og gjort klar til brug. Også dette skal jeg nok tage rigeligt med billeder af og det bliver forhåbentlig meget snart
Det blev en meget lang smøre - gad vide om nogen er kommet hele vejen igennem
Poul
P.S. Jeg ville have smidt et par billeder, men har lige nu pc-problemer
og jeg fornemmede en vis interesse for at høre mere og se billeder af disse vidunderlige maskiner.I øjeblikket er begge maskiner på arbejdsbænken og flotte billeder af maskinerne må derfor vente, men jeg tnækte at der muligvis også kunne være en vis interesse i at høre lidt mere om restaureringen af et sådant par ældre damer.
Indlægget i dag bliver uden billeder, men de skal nok komme senere og det er også lidt uklart hvornår næste kapitel bliver skrevet - jeg går og venter på en hel stribe reservedele og en enkelt af disse er i restordre.:angry:
Dette indlæg vil derfor mest blive en introduktion til maskinerne, både E61 som sådan og mine to maskiner specifikt. Jeg er sikker på at jeg glemmer halvdelen og tager den anden halvdel for givet, så spørg efter alt det der mangler og jeg har måske svaret.:huh:
Først lidt om hvorfor Faema E61 er så ikonisk en maskine – det var bestemt ikke den første espressomaskine og til trods for dens klassiske design var den heller ikke (i denne forfatters øjne) den smukkeste eller bedst designede. E61’en er derimod et stykke klassisk industrihistorie, nemlig historien om hvordan man pludselig kunne producere den ene espresso efter den anden, stort set uden ventetid og derved repræsenterer maskinen et af 3 væsentlige skridt i espressoens historie.
Det første skridt er Bezzeras maskine fra 1905 der tillader varmt vand at blive presset igennem malet kaffe og derved reducerer bryggetiden for en kop fra ca. 4 min. til blot 30 sekunder. Det næste skridt er Gaggias effektuering af Cremonesis princip om manuelt at bringe vandet under tryk. Herved var den klassiske espresso født.
Det tredje skridt var så Faemas indførelse af en stribe nye opfindelser, der muliggjorde masseproduktionen af espressi. Alt sammen med en og samme maskine - E61, der som navnet siger kom på markedet i 1961, men havde været undervejs i adskillige år. Faema var allerede et stort navn indenfor espressomaskiner og havde senest med deres model Presidente lavet noget af det ypperste. (De første megasjældne prototyper af E61 er faktisk bygget i Presidente kasser).
E61 introducerede for det første den elektriske pumpe. Herved blev det muligt at opretholde et kontinuerligt og jævnt tryk på de ønskede 8-9 bar.
For det andet blev vandet sat under tryk, mens det stadig er koldt og herefter ledt igennem en varmeveksler der flashvarmede vandet op til den ønskede temperatur.
For det tredje lod Faema varmt vand cirkulere kontinuerligt i bryghovedet og kunne herved undgå afkøling af vandet under brygningen.
For det fjerde gjorde Faema brug af massen til at holde temperaturen konstant - et E61 bryghoved vejer ca. 8 kg.
For det femte lod brugen af en ny ventil det muligt at fugte kaffen ganske kort umiddelbart inden brygningen begynder
Endelig indførte Faema 3-vejs ventilen der gør at trykket bliver taget af kaffen igen når brygningen er færdig.
Og ja, så pakkede de altså det hele ganske kønt ind.
Det skulle være ganske tydeligt at betydningen af denne nye maskine var enorm og selv her mere end 40 år efter er det principperne fra denne maskine der helt grundlæggende stadig definerer vores forståelse af en espressomaskine - også selvom der eksperimenteres med nye principper - vel væsentligst 2-kedel princippet.
Det er den enorme betydning af en enkelt maskine der er den væsentligste årsag til min interesse for maskinen. Den simple fascination af hvordan principperne fra for 40 år siden stadig er så dominerende i en tid hvor teknikker ser ud til at holde kortere og kortere. :unsure:
Det var også den fascination der på et tidspunkt fik mig til at drømme om selv at eje en sådan maskine og jeg gik i gang med at søge på Ebay, der ubetinget er stedet at lede. Relativt hurtigt var jeg heldig og fandt en annonce fra Frankrig der var ultra kortfattet og ikke skrev hvad det var for en maskine, kun at det var en gammel kommerciel maskine, men billedet viste med rimelig sikkerhed at det var en E61. Det at der ikke i teksten stod hvad det var for en maskine, at sælger havde skrevet at han kun sendte til Frankrig og at teksten var på fransk, gjorde at jeg vandt på et meget attraktivt bud - 100 Euro.
Kort tid efter ankom maskinen og jeg stod pludselig med 70 kilo espressomaskine, som jeg dybest set ikke anede hvad kunne eller hvad jeg skulle gøre ved. Jeg havde på dette tidspunkt aldrig haft en espressomaskine skilt ad og er egentlig ikke specielt teknisk, men i en sådan situation er der ikke andet at gøre end at klø på og blive ved at tænke på at maskinen jo faktisk havde været ret billig.
Maskinen - en 2-grups - så ud til at være i acceptabel stand. Det vil sige at det var tydeligt at den trængte til en ordentlig rengøring, men alle dele så ud til at være der og i hel stand. Det første jeg hæftede mig ved var at det ene bryghoved var væsentligt større end det andet og af en marginalt anden konstruktion (væsentligst at ”øjeskruen”, der hvor man kan montere et termometer, mangler) - ja faktisk er det hele 84 mm. og portafilter er beregnet til at brygge 4-dobbelte espresso af gangen.
Jeg søgte og har siden forsat denne søgen efter oprindelsen til dette uden held. Jeg har haft kontakt til Faema, forskellige espressohistorikere osv. Uden at nogen har kunnet give en forklaring på bryghovedet. Jeg har kendskab til to andre maskiner udstyret med samme bryghoved, men heller ikke der har jeg kunnet få nogen hjælp.
Fabrikspladen på kedlen signalerer at maskinen er fra 1967, men bærer endvidere produktionsnummeret 01 hvilket kan tyde på at der er tale om en prototype og det er også det gæt jeg har hørt fra flest. At Faema i 1967 var så dominerende i espressoverdenen at deres ingeniører fik lov at lege, f.eks. med at lave bryghoveder i størrelse xxl.
Det var fantastisk at åbne maskinen og kigge på en maskine der ikke var blevet ændret siden den forlad fabrikken. Det var stadig muligt at koble den til gas - en del maskiner den gang stod i cafeer uden el og man brugte derfor gas til opvarmning af vandet og et bilbatteri til at drive pumpen. Jeg har dog fjernet denne mulighed siden hen - delene var meget slidte og det er ikke sandsynligt at jeg vil gøre brug af det i mit moderne hjem :silly: . Trykstaten var også den originale som består af en membran der udvider sig ved tryk og derved vipper to små glasrør med kviksølv i som slutter/afbryder strømmen til varmelegemet - denne trykstat har jeg beholdt - den er overraskende præcis og jeg elsker dens simpelhed.
Det andet jeg lagde mærke til var at kedlen heller ikke ligner en almindelig kedel. Det traditionelle varmeveksler rør er et lige rør, men i denne kedel er rørene snoede som en spindeltrappe - hvilket giver et betydeligt længere rør. Ideen står ikke ligefor og igen tror jeg blot at ingeniørerne har leget. Desværre er kedlen også med svejsede ender og derfor ikke mulig at skille ad - som den almindelige E61 kedel typisk var.
En sidebemærkning skal ind her. E61 blev produceret i enorme mængder og på flere fabrikker - det betyder at specifikationerne ikke altid er ens.
Udvendigt manglede den ene sidevinge og desværre også glasset bagpå. Jeg har sidenhen fået fat i såvel glas som sidevinge så den står som oprindeligt tænkt nu.
I virkeligheden er det meget enkelt at gå i gang med at restaurere en sådan maskine - der er masser af diagrammer af maskinen - det er bare at gå i gang fra en ende af og skille den ad, afkalke, rense, skifte pakninger og samle igen. E61 bryghovedet produceres jo fortsat i stor stil, så alle reservedele er nemme at skaffe, plus at næsten alle pakninger er standardmål der kan købes i ethvert byggemarked.
Et par problemer stødte jeg ind i undervejs - der var ingen pumpe med og hvor man får fat i en gruppepakning til et bryghovedstørrelse som ingen mennesker har hørt om? Faema Danmark kunne selvfølgelig levere en pumpe, men de kunne faktisk også levere pakninger i specialmål til bryghovedet.
Efter et godt stykke tid med at skille dele ad, rense osv. blev maskinen samlet igen og viste sig at køre helt fint. Jeg skiftede alle pakninger, dele af dampventilen og ikke mindst alle ledninger. Her satte jeg også en hovedafbryder og et par kontrollamper på (uden at bore i rammen) få at få lidt bedre el-kontrol over maskinen.
Desværre er der siden opstået en mindre læk i den ene varmeveksler og det er årsagen til at den er pillet ned for tiden. Jeg har kedlen hos en smed der vil prøve at skære den op og lappe hullet - forhåbentligt kan det lade sig gøre, hvis ikke er det heldigvis muligt at købe en ny reservekedel. Når jeg går i gang med at samle den igen vil jeg fotografisk dokumentere alle delene og smække op her.
Den anden maskine var det slet ikke meningen at jeg ville købe, men pludselig var der et rigtig godt tilbud og jeg kom til at købe den. Der er ikke tale om en Faema E61, men derimod en Faema Futurmat E61. Futurmat var på dette tidspunkt Faemas spanske datterselskab og fabrik og de startede deres egen produktion omkring 1964 af denne maskine. Teknisk og indvendigt er maskinerne ens, men deres udvendige design er forskelligt - Futurmaten er ikke nær så attraktiv med sit helt firkantede design.
Denne maskine var i betydeligt bedre stand end den første og har også været udsat for et par mindre moderniseringer. Der er påmonteret automatisk opfyldning af kedlen og så er den originale sikkerhedsventil erstattet med en moderne. Det sidste egentligt ganske betryggende, da den originale sikkerhedsventil er en 2,5 kg. tung metalklods der holdes på plads så længe trykket ikke er for højt …
Jeg har strippet denne maskine fuldstændig og rengjort alle dele og går nu blot og venter på pakninger og lignende inden den bliver samlet og gjort klar til brug. Også dette skal jeg nok tage rigeligt med billeder af og det bliver forhåbentlig meget snart
Det blev en meget lang smøre - gad vide om nogen er kommet hele vejen igennem
Poul
P.S. Jeg ville have smidt et par billeder, men har lige nu pc-problemer
Comment