Tweet
Ja, ja - så kan man lære det kan man... her kommer historien - til skam for mig selv, og sikkert til morskab for alle jer andre. Jeg vælger dog i min uselviske godhed at skrive den her på espressobar.dk i det håb at andre måske kan lære af min dumhed.:huh:
Her i weekenden fik vi gæster om søndagen – og farmand her, skulle naturligvis demonstrere sine evner ved espressomaskinen. Jorden var gødet med glødende kommentarer og en formidabel entusiasme omkring min nye passion her i livet – espresso. Det var med stor forventning at gæsterne ankom her i weekenden, til en god middag, en god flaske vin – og mit ” Pièce de résistance”, en sublim kop kaffe.
Alt var gjort klar. Maskinen var rengjort efter alle kunstens regler, kværnen klar med helt friske bønner af god kvalitet, mælken var kold, og der var rigeligt med kildevand.
Gæsterne indfandt sig om eftermiddagen, inviteret tidligt for dermed også at retfærdiggøre en kop eftermiddagskaffe. Jeg tog hurtigt opstilling i køkkenet, og skulle naturligvis vise udstyret frem. Der blev fortalt og forklaret, der blev peget og der blev kigget, der blev berørt og diskuteret.
Det skal lige indskydes at jeg ikke de sidste 3 uger har været lige konsistent omkring distribution og tampning, og at jeg derfor nødig brugte mit bundløse bryghåndtag når jeg skulle demonstrere mine ”evner” udi espressobrygningens fine kunst. Hvis jeg ikke fik distribueret eller tampet helt til topkarakter, blev jeg nogle gange straffet i form af et ”strint” af kaffe på køkkenbordet. Når man bare er sig selv gør det ikke så meget, og man kan jo også med det samme se om ens arbejder er godt nok. Men når man nu skal ”blære” sig, så valgte jeg oftest at bruge det traditionelle bryghåndtag på Miss Silvia – for så var det ikke så nemt for den uøvede at opdage channeling og andre indikationer på en ikke HELT jævn distribution eller tampning. :S
Men den sidste uges tid havde jeg klart set en forbedring på mine bundløse skud, så derfor faldt det mig naturligt at vove pelsen med et bundløst bryghåndtag, når vi nu fik gæster – alt andet lige, er det jo et ganske imponerende syn når den sirupsagtige substans flyder ned i koppen, for derefter at blive erstattet af den flotteste tigerstribede kaffe. B)
Så det valgte jeg at prøve. Kaffen blev kværnet, distribueret og tampet, mens jeg fik lavet den fornødne temperatursurfing på Silvia. Bryghåndtaget blev sat i, og vi faldt ned på knæ foran køkkenbordet, klar til at inspicere de herlige dråber på deres vej ned i koppen. Det digitale minutur blev stillet på 25 sekunder, og pumpen blev tændt, mens jeg holdt vejret med blikket fast fæstnet på bunden af filterkurven, der tydeligt kunne ses i det bundløse bryghåndtag.
Ikke en skid kom der ud! Totalt blokeret! Pumpen arbejder – og der kom INTET ud… efter ca. 15 sekunder viste de første dråber sig, men det blev ikke til meget mere. Efter 25 sekunder bippede minuturet, men der lå kun en bundskraber i koppen. Min gæsts skuffede udtryk blev kun overgået af min egen befippelse og men hjerne arbejde på højtryk med at afklare HVORFOR det var gået så galt. :blush:
Jeg konkluderede at det måtte være fordi jeg havde tampet alt for hårdt, og gik i gang med et nyt skud, mens undskyldning efter undskyldning og lange forklaringer væltede ud af munden på mig. Det er sjældent jeg bliver pinligt berørt – men hér blev jeg godt nok varm i kinderne.
Næste skud blev gjort klar, og igen lå vi på knæ foran maskinen, mens jeg tændte for pumpen. Den totale ydmygelse begyndte at tårne sig op, da der heller ikke kom en dråbe ud denne gang. Jeg fattede det ikke. Jeg havde virkeligt ikke tampet særligt hårdt denne gang – og overvejede faktisk et kort øjeblik at hente badevægten, men slog hurtigt idéen ud af hovedet da jeg ikke ville risikere at han anså mig for TOTALT idiot. Jeg åbnede affaldsspanden for at tømme filterkurven for kaffe (jeg ejer ikke en knock-box endnu), og i min befippelse ramte jeg ved siden af så halvdelen af pukken fløj hen over gulvet og endte halvvejs ind over gulvtæppet i spisestuen. ALT skulle tilsyneladende gå galt! Her stod jeg med alle mine talenter, en ny kaffemaskine og skulle rigtigt vise mig frem – og så floppede jeg noget så eftertrykkeligt. Pukken blev samlet op på fejebakken, og så måtte jeg ellers starte forfra. Rense bryghovedet, backflush, temperatursurfing, og hen til kværnen med mit bryghåndtag, hvor jeg til min rædsel opdagede at ”nogen” havde stillet på den. Hvor den normalt står på 3,5 stod den nu på 2,0… så var der sgu ikke noget at sige til den totalt blokerede mine skud. :blush: :blush: :blush:
Jeg fik drejet lidt på indstillingen, kværnet et par gram ud, og prøvede så igen. Hvor pinligt… tænk at jeg… en (synes jeg selv) i det mindste nogenlunde rimelig Barista, kunne overse noget så åbenlyst. Jeg forsøgte at undskylde og kom med en eller anden vattet forklaring om at det måtte være sket ved et tilfælde da jeg fyldte bønner på kværnen (vel vidende at det bestemt IKKE sådan bare kan ske).
Jeg gik i gang med at lave det tredje skud – der blev kværnet distribueret og tampet. Endnu engang ned på knæ foran Miss Silvia, og pumpen blev tændt…
Efter 4-5 sekunder kom de første dråber og jeg åndede lettet op. Så skulle det endelig lykkes at lave en kop kaffe, og jeg begyndte at se den første ydmygelse fortabe sig i den pragtfulde smag af en veltillavet cappuccino. Vi studerede dråberne mens de samlede sig smukt hængende under filterkurven. Jeg omtalte tigerstriberne, og min gæst lænede sig frem for rigtigt at studere dem – og netop som han lænede sig helt frem skete det… et kraftigt ”strint” af varm kaffe ramte ham lige på kinden under hans højre øje! :huh: :angry:
inch: :S
Total panik! Han brølede naturligvis som en såret løve og væltede baglæns, og jeg kastede febrilsk hånden op for at slukke maskinen. I farten, på vejen op til pumpeknappen, fik jeg slået til bryghåndtaget, der løsnede sig en smule, og fik maskinen til yderligere at sprutte og hvæse. Og den ene stråle der strintede nok så nydeligt ud over bordkanten blev nu afløst af 4-5 stråler der stod ud i hver retning under filterkurven. Endelig fik jeg slukket for min Silvia – næsten grædefærdig. :blush: :blush: :blush: :blush: :blush:
Aldrig har jeg været så flov. Det der var anlagt til at være den store demonstration af min nye passion endte med et brøl og en lettere skoldet kind. Der blev fundet isterninger frem fra fryseren, og da det umiddelbare chok havde lagt sig, viste det sig da også, at man stort set ikke kunne se nogen spor af mine totale fadæse – bortset fra kaffe over hele gulvet (som min hustru lige havde vasket), og en espressomaskine der så noget tilsølet ud.
Jeg skal dog tilføje, at jeg efterfølgende havde stor succes med at lave kaffe til mine gæster, både resten af fredagen, dem der kom om lørdagen og til min mor om søndagen. Den fredag, der var startet som en ren katastrofe, endte med en triumf i kaffens tegn. Vore gæster nød hver eneste kop kaffe i en grad så den ene af dem, mandag morgen, kom forbi for at få en kop kaffe på vej til arbejdet. Det bundløse bryghåndtag blev brugt hver eneste gang (undtagen når jeg skulle lave to kopper på samme tid), og jeg oplevede ikke en eneste ”strinter” hen over weekenden. :woohoo:
Man siger jo at hovmod står for fald – men for mig var det ikke blot et lille fald, det var et kollaps af dimensioner. Men man bliver ærlig talt lidt ydmyg, når man nu står der med alle sine talenter og tror man kan og ved noget som helst. Næste gang vælger jeg nok at være lidt mere ydmyg som udgangspunkt, for det er sgu lidt svært at ”komme igen” når gæsterne er ved at blive kvalt af grin. :lol: :laugh: :woohoo:
Her i weekenden fik vi gæster om søndagen – og farmand her, skulle naturligvis demonstrere sine evner ved espressomaskinen. Jorden var gødet med glødende kommentarer og en formidabel entusiasme omkring min nye passion her i livet – espresso. Det var med stor forventning at gæsterne ankom her i weekenden, til en god middag, en god flaske vin – og mit ” Pièce de résistance”, en sublim kop kaffe.
Alt var gjort klar. Maskinen var rengjort efter alle kunstens regler, kværnen klar med helt friske bønner af god kvalitet, mælken var kold, og der var rigeligt med kildevand.
Gæsterne indfandt sig om eftermiddagen, inviteret tidligt for dermed også at retfærdiggøre en kop eftermiddagskaffe. Jeg tog hurtigt opstilling i køkkenet, og skulle naturligvis vise udstyret frem. Der blev fortalt og forklaret, der blev peget og der blev kigget, der blev berørt og diskuteret.
Det skal lige indskydes at jeg ikke de sidste 3 uger har været lige konsistent omkring distribution og tampning, og at jeg derfor nødig brugte mit bundløse bryghåndtag når jeg skulle demonstrere mine ”evner” udi espressobrygningens fine kunst. Hvis jeg ikke fik distribueret eller tampet helt til topkarakter, blev jeg nogle gange straffet i form af et ”strint” af kaffe på køkkenbordet. Når man bare er sig selv gør det ikke så meget, og man kan jo også med det samme se om ens arbejder er godt nok. Men når man nu skal ”blære” sig, så valgte jeg oftest at bruge det traditionelle bryghåndtag på Miss Silvia – for så var det ikke så nemt for den uøvede at opdage channeling og andre indikationer på en ikke HELT jævn distribution eller tampning. :S
Men den sidste uges tid havde jeg klart set en forbedring på mine bundløse skud, så derfor faldt det mig naturligt at vove pelsen med et bundløst bryghåndtag, når vi nu fik gæster – alt andet lige, er det jo et ganske imponerende syn når den sirupsagtige substans flyder ned i koppen, for derefter at blive erstattet af den flotteste tigerstribede kaffe. B)
Så det valgte jeg at prøve. Kaffen blev kværnet, distribueret og tampet, mens jeg fik lavet den fornødne temperatursurfing på Silvia. Bryghåndtaget blev sat i, og vi faldt ned på knæ foran køkkenbordet, klar til at inspicere de herlige dråber på deres vej ned i koppen. Det digitale minutur blev stillet på 25 sekunder, og pumpen blev tændt, mens jeg holdt vejret med blikket fast fæstnet på bunden af filterkurven, der tydeligt kunne ses i det bundløse bryghåndtag.
Ikke en skid kom der ud! Totalt blokeret! Pumpen arbejder – og der kom INTET ud… efter ca. 15 sekunder viste de første dråber sig, men det blev ikke til meget mere. Efter 25 sekunder bippede minuturet, men der lå kun en bundskraber i koppen. Min gæsts skuffede udtryk blev kun overgået af min egen befippelse og men hjerne arbejde på højtryk med at afklare HVORFOR det var gået så galt. :blush:
Jeg konkluderede at det måtte være fordi jeg havde tampet alt for hårdt, og gik i gang med et nyt skud, mens undskyldning efter undskyldning og lange forklaringer væltede ud af munden på mig. Det er sjældent jeg bliver pinligt berørt – men hér blev jeg godt nok varm i kinderne.
Næste skud blev gjort klar, og igen lå vi på knæ foran maskinen, mens jeg tændte for pumpen. Den totale ydmygelse begyndte at tårne sig op, da der heller ikke kom en dråbe ud denne gang. Jeg fattede det ikke. Jeg havde virkeligt ikke tampet særligt hårdt denne gang – og overvejede faktisk et kort øjeblik at hente badevægten, men slog hurtigt idéen ud af hovedet da jeg ikke ville risikere at han anså mig for TOTALT idiot. Jeg åbnede affaldsspanden for at tømme filterkurven for kaffe (jeg ejer ikke en knock-box endnu), og i min befippelse ramte jeg ved siden af så halvdelen af pukken fløj hen over gulvet og endte halvvejs ind over gulvtæppet i spisestuen. ALT skulle tilsyneladende gå galt! Her stod jeg med alle mine talenter, en ny kaffemaskine og skulle rigtigt vise mig frem – og så floppede jeg noget så eftertrykkeligt. Pukken blev samlet op på fejebakken, og så måtte jeg ellers starte forfra. Rense bryghovedet, backflush, temperatursurfing, og hen til kværnen med mit bryghåndtag, hvor jeg til min rædsel opdagede at ”nogen” havde stillet på den. Hvor den normalt står på 3,5 stod den nu på 2,0… så var der sgu ikke noget at sige til den totalt blokerede mine skud. :blush: :blush: :blush:
Jeg fik drejet lidt på indstillingen, kværnet et par gram ud, og prøvede så igen. Hvor pinligt… tænk at jeg… en (synes jeg selv) i det mindste nogenlunde rimelig Barista, kunne overse noget så åbenlyst. Jeg forsøgte at undskylde og kom med en eller anden vattet forklaring om at det måtte være sket ved et tilfælde da jeg fyldte bønner på kværnen (vel vidende at det bestemt IKKE sådan bare kan ske).
Jeg gik i gang med at lave det tredje skud – der blev kværnet distribueret og tampet. Endnu engang ned på knæ foran Miss Silvia, og pumpen blev tændt…
Efter 4-5 sekunder kom de første dråber og jeg åndede lettet op. Så skulle det endelig lykkes at lave en kop kaffe, og jeg begyndte at se den første ydmygelse fortabe sig i den pragtfulde smag af en veltillavet cappuccino. Vi studerede dråberne mens de samlede sig smukt hængende under filterkurven. Jeg omtalte tigerstriberne, og min gæst lænede sig frem for rigtigt at studere dem – og netop som han lænede sig helt frem skete det… et kraftigt ”strint” af varm kaffe ramte ham lige på kinden under hans højre øje! :huh: :angry:
inch: :S Total panik! Han brølede naturligvis som en såret løve og væltede baglæns, og jeg kastede febrilsk hånden op for at slukke maskinen. I farten, på vejen op til pumpeknappen, fik jeg slået til bryghåndtaget, der løsnede sig en smule, og fik maskinen til yderligere at sprutte og hvæse. Og den ene stråle der strintede nok så nydeligt ud over bordkanten blev nu afløst af 4-5 stråler der stod ud i hver retning under filterkurven. Endelig fik jeg slukket for min Silvia – næsten grædefærdig. :blush: :blush: :blush: :blush: :blush:
Aldrig har jeg været så flov. Det der var anlagt til at være den store demonstration af min nye passion endte med et brøl og en lettere skoldet kind. Der blev fundet isterninger frem fra fryseren, og da det umiddelbare chok havde lagt sig, viste det sig da også, at man stort set ikke kunne se nogen spor af mine totale fadæse – bortset fra kaffe over hele gulvet (som min hustru lige havde vasket), og en espressomaskine der så noget tilsølet ud.
Jeg skal dog tilføje, at jeg efterfølgende havde stor succes med at lave kaffe til mine gæster, både resten af fredagen, dem der kom om lørdagen og til min mor om søndagen. Den fredag, der var startet som en ren katastrofe, endte med en triumf i kaffens tegn. Vore gæster nød hver eneste kop kaffe i en grad så den ene af dem, mandag morgen, kom forbi for at få en kop kaffe på vej til arbejdet. Det bundløse bryghåndtag blev brugt hver eneste gang (undtagen når jeg skulle lave to kopper på samme tid), og jeg oplevede ikke en eneste ”strinter” hen over weekenden. :woohoo:
Man siger jo at hovmod står for fald – men for mig var det ikke blot et lille fald, det var et kollaps af dimensioner. Men man bliver ærlig talt lidt ydmyg, når man nu står der med alle sine talenter og tror man kan og ved noget som helst. Næste gang vælger jeg nok at være lidt mere ydmyg som udgangspunkt, for det er sgu lidt svært at ”komme igen” når gæsterne er ved at blive kvalt af grin. :lol: :laugh: :woohoo:
en øvede Barista - NOT!
Med en ordentlig distribution gør det faktisk ikke den store forskel i gennemløbstid om du tamper 10 eller 30 kg. Derimod kan en lille justering på kværnen betyde flere sekunder i forskel på genneløbstiden.
Comment