Tweet
Besøgte Cafeen \"Flottenheimer\" i går aftes på vej hjem efter en middag i byen med min hustru.
Større skuffelse skal man sgu lede længe efter. De havde ellers en flot Elektra Compact T3.
Jeg henvendte mig ved baren, og spurgte meget direkte: \"Kan i lave ORDENTLIG espresso her?\" Først fik jeg det lovende svar \"Ja - naturligvis kan vi da det\", fra en svensktalende barista - men da jeg efterfølgende detekterede jeg en hvis tøven, da det vist gik op for hende, hvad det egentlig var jeg spurgte om. Det viste sig at hendes første svar var et hurtigt \"skud fra hoften\" - hun må have været på en eller anden form for kunde-service-kursus...
Hendes tøven hvad angår espressoen kom til udtryk da hun i virkeligheden slet ikke havde forstået mit oprindelige spørgsmål. Jo - de kunne da lave epresso, men hvad mente jeg egentlig når jeg sagde \"ORDENTLIG espresso\"?
Allerede der burde jeg have sagt \"jeg tror jeg har ombestemt mig - giv mig bare en fadøl\". Men jeg må være lidt af en kaffe-masochist, for jeg fik bestilt en Café Latte med et ekstra skud espresso. Tanken var vel at mælken kunne være med til at dulme en eventuelt rædselsfuld espresso, og tilsat godt med sukker kunne det vel blive helt drikkeligt...
Jeg tog fejl... grueligt fejl!
Om jeg så tilsatte den samlede sukkerproduktion fra Brazilien (der er det land i verden der producerer mest sukker), ville det ikke have hjulpet.
Jeg BURDE naturligvis være løbet skrigende ud af forretningen, da jeg så hende starte med at lave min kaffe. Pukken blev banket ud i den i baren indbyggede knock-box. Herefter brugte hun en af de lange teskeer til at skrabe de sidste rester af kaffe ud af filterkurven. Det næste der skete var at bryghåndtaget blev sat under kværnen... der blev hverken tørret af, og den gamle kaffegrums sad stadig i klatter rundt langs kanten (jeg tør slet ikke tænke på, hvad der lå i bunden af filterkurven).
Kaffen blev serveret... og allerde da hun nærmede sig bordet, var forventningerne i bund... Og disse forventninger blev ingenlunde gjort til skamme:
Før det første brændte jeg mig som en i h...... da jeg tog fat om glasset. For det andet var der INGEN mikroskum OVERHOVEDET. Der lå et TYNDT lag havskum ovenpå det der burde have været kaffe med mælk, men det forsvandt helt af sig selv i løbet af et par minutter. For det tredje smagte kaffen brændt og bittert, ja det smagte næsten som en gang vandpjask tilsat lidt farve og noget der skulle minde om kaffesmag.
FØJ for den lede. Selv om jeg fik hældte en god del sukker i glasset forblev det fuldstændigt udrikkeligt.
Ved siden af glasset (på den lille tallerken) lå der dog noget der fik mit humør lidt tilbage. En lyserød marengs af den slags man køber i netto til igen penge. De jeg elsker marengs (nogle marengs mere end andre), tænkte jeg, at det dog i det mindste var et lille plaster på såret... men nej - den var blød og kedelig :-(
Jeg tror næsten ikke man kunne se, der overhovedet var nippet til kaffen da vi rejste os fra bordet, og forlod etablissementet.
Mage til skuffelse skal man sgu lede længe efter.
Det er mig UBEGRIBELIGT at der ikke gøres mere for at uddanne de baristaer der står i cafeerne rundt omkring.
Er du i byen og trænger du til en kop kaffe, anbefaler jeg ikke at du forsøger at være en flottenheimer på Café Flottenheimer - 38 kroner for en Café Latte med et dobbeltskud et-eller-andet-der-skulle-ligne-espresso kræver naturligvis at man er lidt af en flottenheimer, for du kommer ikke til at drikke det hele alligevel.
Større skuffelse skal man sgu lede længe efter. De havde ellers en flot Elektra Compact T3.
Jeg henvendte mig ved baren, og spurgte meget direkte: \"Kan i lave ORDENTLIG espresso her?\" Først fik jeg det lovende svar \"Ja - naturligvis kan vi da det\", fra en svensktalende barista - men da jeg efterfølgende detekterede jeg en hvis tøven, da det vist gik op for hende, hvad det egentlig var jeg spurgte om. Det viste sig at hendes første svar var et hurtigt \"skud fra hoften\" - hun må have været på en eller anden form for kunde-service-kursus...
Hendes tøven hvad angår espressoen kom til udtryk da hun i virkeligheden slet ikke havde forstået mit oprindelige spørgsmål. Jo - de kunne da lave epresso, men hvad mente jeg egentlig når jeg sagde \"ORDENTLIG espresso\"?
Allerede der burde jeg have sagt \"jeg tror jeg har ombestemt mig - giv mig bare en fadøl\". Men jeg må være lidt af en kaffe-masochist, for jeg fik bestilt en Café Latte med et ekstra skud espresso. Tanken var vel at mælken kunne være med til at dulme en eventuelt rædselsfuld espresso, og tilsat godt med sukker kunne det vel blive helt drikkeligt...
Jeg tog fejl... grueligt fejl!
Om jeg så tilsatte den samlede sukkerproduktion fra Brazilien (der er det land i verden der producerer mest sukker), ville det ikke have hjulpet.
Jeg BURDE naturligvis være løbet skrigende ud af forretningen, da jeg så hende starte med at lave min kaffe. Pukken blev banket ud i den i baren indbyggede knock-box. Herefter brugte hun en af de lange teskeer til at skrabe de sidste rester af kaffe ud af filterkurven. Det næste der skete var at bryghåndtaget blev sat under kværnen... der blev hverken tørret af, og den gamle kaffegrums sad stadig i klatter rundt langs kanten (jeg tør slet ikke tænke på, hvad der lå i bunden af filterkurven).
Kaffen blev serveret... og allerde da hun nærmede sig bordet, var forventningerne i bund... Og disse forventninger blev ingenlunde gjort til skamme:
Før det første brændte jeg mig som en i h...... da jeg tog fat om glasset. For det andet var der INGEN mikroskum OVERHOVEDET. Der lå et TYNDT lag havskum ovenpå det der burde have været kaffe med mælk, men det forsvandt helt af sig selv i løbet af et par minutter. For det tredje smagte kaffen brændt og bittert, ja det smagte næsten som en gang vandpjask tilsat lidt farve og noget der skulle minde om kaffesmag.
FØJ for den lede. Selv om jeg fik hældte en god del sukker i glasset forblev det fuldstændigt udrikkeligt.
Ved siden af glasset (på den lille tallerken) lå der dog noget der fik mit humør lidt tilbage. En lyserød marengs af den slags man køber i netto til igen penge. De jeg elsker marengs (nogle marengs mere end andre), tænkte jeg, at det dog i det mindste var et lille plaster på såret... men nej - den var blød og kedelig :-(
Jeg tror næsten ikke man kunne se, der overhovedet var nippet til kaffen da vi rejste os fra bordet, og forlod etablissementet.
Mage til skuffelse skal man sgu lede længe efter.
Det er mig UBEGRIBELIGT at der ikke gøres mere for at uddanne de baristaer der står i cafeerne rundt omkring.
Er du i byen og trænger du til en kop kaffe, anbefaler jeg ikke at du forsøger at være en flottenheimer på Café Flottenheimer - 38 kroner for en Café Latte med et dobbeltskud et-eller-andet-der-skulle-ligne-espresso kræver naturligvis at man er lidt af en flottenheimer, for du kommer ikke til at drikke det hele alligevel.
Comment