Onsdag d. 19. maj var det tid til 2. træning med Søren. Temaet for dagen var endnu engang at smage Sørens espresso til. Vi gik systematisk frem med to vægte med 0,1 grams nøjagtighed til at veje hhv. den formalede mængde kaffe samt den bryggede. Med andre ord, ville vi forsøge med forskellige brewratios. Dertil var stopuret selvfølgelig i brug for at finde den optimale gennemløbstid.

Inden vi gik i gang, var vi inde og kigge på træstubben, som Søren bruger til sin lagrede espresso til signaturdrikken. Søren ønskede en anden måde at dosere espressoen fra træstubben til glassene, når han bryggede sin signaturdrik. Han havde fået feedback fra dommerne til DM, at den sprøjte han brugte virkede en anelse klinisk og malplaceret. Vi diskuterede forskellige måder at omhælde kaffe, eller at montere en tappehane direkte i stubben. Vi nåede ikke frem til en løsning som virkede bedre og mere præcist end sprøjten, så konklusionen er efterfølgende blevet, at Søren også bruger denne til WBC.

Søren har blogget om vores test af brewratios, men summeret op efter 15-20 shots fandt vi ud af, at filtret skal indeholde i nærheden af 19 gram kaffe. Mindre kaffe, giver et ringere, mindre fyldigt resultat med mindre sødme. De bedste brewratios fandt vi mellem 1,3 og 1,5 (brewratio = gr. kaffe i filtret/gr. brygget kaffe). Ved en brewratio på 1,3 oplevede vi en rigtig balanceret espresso med god sødme og en fantastisk aromatisk duft. Ved 1,5 mistede espressoen noget af sin sødme og virkede dermed en smule mindre balanceret, men måske lidt friskere med en lidt højere syrlighed. Ved en brewratio højere end 1,5 mistede espressoen krop og sødme, og det var hovedsageligt syrlighed og bitterhed der dominerede. Konklusionen blev som sagt, at brewratio skulle ligge et sted mellem 1,3 og 1,5, måske afhængig af andre faktorer på selve dagen.

Søren lavede også et par cappuccinoer med en ny mælk, han har testet. Vi har lovet Søren, ikke at afsløre hvilken mælk han bruger, men jeg kan uden tøven sige, at jeg fik serveret én af de mest lækre og harmoniske cappuccinoer nogensinde. Den var utroligt sød, og man fik næsten opfattelsen af, at man stod og drak varm kakao. Men udover denne uovertrufne smag, var denne cappuccinos mundfølelse noget ganske særligt. Hele koppen igennem var drikken blød, homogen og ensartet. Man kunne ikke fjerne skummet så man kunne se vandspejlet på kaffen. Det klare skel mellem væske og skum fandtes simpelthen ikke. Hvis ikke Søren scorer max point på denne cappuccino til WBC, må der være noget helt galt.