Hvilken filterkande og filter er bedst

[movin]

I forhold til molekylær gastronomi mener jeg at de kokke der bruger det oftest læner sig op af almen kokkekunst og at det ikke er en måde at observere og dokumentere maden på men blot er nye redskaber og teknikker der gør det muligt at eks. Skabe nye konsistensen, ekstra præcision osv.

Jeg er enig i at videnskab kan trække i forskellige retninger, kan være super subjektivt og meget kan bevises uden at det egentligt er sandheden.

Men jeg tænker at tds målinger osv, går i forlængelse af hvad man smager og ikke betyder at man skal tage en tds måling, for så at konstatere at kaffen er god uden at smage den.

Men man kan blive en bedre og mere ensartet rister hvis man sammen med smagning kan måle udviklingen af bønnen, og man kan blive en bedre mindre subjektiv kaffesmager hvis man også har tds. Målingerne med sig.

Desuden syntes jeg at alt den slags gør processen sjovere.

Jeg vil ikke kommentere det med sundhedsguruerne da jeg syntes at eksemplet ikke kan overføres til kaffevidenskaben, og da jeg ikke tænker at disse videnskabsfolk jagter den gode smag.

[malling]

Hvilken filterkande og filter er bedst

Men jeg tænker at tds målinger osv, går i forlængelse af hvad man smager og ikke betyder at man skal tage en tds måling, for så at konstatere at kaffen er god uden at smage den.

Men man kan blive en bedre og mere ensartet rister hvis man sammen med smagning kan måle udviklingen af bønnen, og man kan blive en bedre mindre subjektiv kaffesmager hvis man også har tds. Målingerne med sig.

Desuden syntes jeg at alt den slags gør processen sjovere.

Jeg vil ikke kommentere det med sundhedsguruerne da jeg syntes at eksemplet ikke kan overføres til kaffevidenskaben, og da jeg ikke tænker at disse videnskabsfolk jagter den gode smag.

Problemet er netop at Tds/ey teorien ligger op til dette. En kop udenfor 1.15- 1.40 tds og 18-22EY har ifølge gængs teori ikke optimalt balance. Men Perger og Co. har banket et kæmpe hul i den definition og har vist at det sagtens kan ligge over 1.4tds og 22EY og stadig have optimal balance!

Deres def. for optimal balance er følgende!
1.3-1.6 tds og 19-24EY

Som skrevet alle de kopper vi fik lå indenfor perger optimal balance boks men ca. halvdelen smagt ret bittert, først da der blev ned doseret fra 64g/l til 56g/l og vi opnåede en EY på 23.3 opnåede vi det bedste resultat på min kværn. Ifølge gængs teori skulle den både være stærk og bitter, men det var den ikke! Den lå lige op til grænsen i Pergers boks

Dette er i sig selv problematisk eftersom samme kaffe, kværnet med andre knive leverede ganske fine resultater med fin syrlighed med 64g/l noget teorien ikke forholder sig til

Det skrevet, så er det et fint værktøj men et værktøj der er stærk afhængig af erfaring og det ens smagssans fortæller en. Uden disse to dele har det slet ikke samme værdi, dvs. det stadig er bundet op på subjektivitet.

[Kaffe T]

Ka lige indskyde at man må skelne mellem hvad der foregår videnskabeligt - og så menneskers forsøg på at bruge videnskab, herunder hvordan videnskabelige resultater formidles.

Og ellers kan jeg anbefale at læse 5 år levnedsmiddelvidenskab på universitetet ;o)

Når man har både det, plus arbejdet med at anvende forskning og fulgt forskning gennem mange år .. så krummer man ofte tæer. Det er ikke så retvisende hvordan tingene udlægges - uanset at det er en forsker som udtaler sig.

Men det er de kemiske molekyler jo ligeglade med - de følger de naturvidenskabelig love alligevel. Det er bare os mennesker med en begrænset hjernekapacitet, som ikke fatter det hele.

Jeg enig i at det der TDS-måling og Brew chart har sine begrænsninger. Som Malling er inde på tager det ikke højde for at forskellige kaffer er forskellige med hensyn til opløselige stoffer (afhængig af ristningen). Eller at forskellige kværne har forskellige partikelfordelinger ... Og hvad forskel gør vandet ? Og så videre. Jeg var til selvsamme session som Malling - og oplevede også at trods et bryg lå indenfor Golden cup ekstraktionen mellem 18 og 22, så smagte den ikke godt.

[Juul-Andersen]

Hej Juul,

Det er ikke helt der, jeg vil hen. Det jeg mener er, at videnskaben meget ofte kommer og fortæller os 'hvorfor ting gør som de gør'. Men det er ikke videnskaben, der får tingene til at agere som de gør. Som regel kommer videnskaben med en forklaring, som giver mening inden for det herskende paradigme. Som udenforstående kan det derfor være naturligt at tro, at videnskaben skal løbe med æren for mange opfindelser. Men sådan er det langt fra altid. Fugle flyver for eksempel glimrende uden selv at forstå teorien bag ved.

Som sagt så var det ikke meningen, at det skulle være videnskabsteoretisk, men det blev det vist alligevel Hvis du er interesseret i emnet, så har Nicolas Nassim Taleb nogle interessante betragtninger i 'antifragile'.

Det er jo noget juks.... Hvis vi skal holde fast i din analogi, så påstår du at fuglen kan gå, forde du har set den gå. Der siger jeg så at fugle normalt kan flyve, for det har jeg set andre der ligner den, og har samme karakteristika som den der gør. Vi er i tvivl... Vi spørger videnskaben, og bum så ved vi om den kan flyve eller ej.

Udover det er jeg meget enig i kaffe t's betragtninger.

Jeg opfatter også som E kort nævner, at en frygt for videnskaben, er en frygt for at gå i detaljen.
Du kom med en påstand, jeg mente ikke det var sådanne. Jeg har erfaring fra noget andet, vi er stadig uenige, så må vi bruge videnskaben (se om fuglen kan flyve) - min pointe har hele tiden være, at vi som oftest lærer via videnskaben, det er den der får os til at stille spørgsmålstegn. Noget får så nye beviser, men det er som oftest grundet vores menneskelig forståelse og fortolkning af dette (se kaffe t) at ting bliver "modbevist". Men vi kan selvfølgelig også fornægte videnskab, og tro på, at jorden er flad for ellers ville nogle jo være på hoved og falde ned...

[-E*]

Det var ikke fordi det lige præcis skulle handle om tds og hvor brugbart det er, det var blot et eksempel. Jeg er sikker på at man også kan pege på videnskabelige kilder til vand temperatur, gram kaffe pr liter, vandsammensætning, ristegrad mv. Jeg kan erkende at der er et vis spektrum af kaffebønner (farve) der smager mig bedst, gør jeg det,knytter jeg empiri til hvad jeg har læst add videnskabelige fagfaglige tilgange til ristning og smag. Det giver i min optik ikke mening kun at køre på erfaringer, da jeg i så fald ville kaste mig lige meget ud på det dybe om jeg besøgte altura eller lacabra. Simpelthen fordi at uden et eller andet omfang af videnskab ville jeg ikke kunne forvente noget ud fra deres ristemetode og om de fx bevæger sig forbi andet knæk... Jeg kan ikke se problemet i at videnskaben forklarer, og jeg synes sjældent set opleve at den gør andet, din påstand om at videnskab får ære for at opfinde kan jeg simpelthen ikke genkende. Oooog når jeg taler bløde videnskaber er det ikke pseudovidenskaber, men de ueksakte, pædagogik står som mit felt, men i denne kontekst ville sensorik nok være en relevant blød videnskab.

[-E*]

Ikke for at lukke denne debat, men i forhold til op, jeg ville sagtens kunne bruge min hario v60 01 direkte i koppen, gør det hver gang jeg brygger v60, det skader imo ikke. Men jeg synes det er rart at have mulighed for at bruge to kopper af gangen.

[Coffee makes the world go]

Hej Sune,

Jeg forstår godt, hvor du kommer fra.

Men Malling rammer den nu ret godt i sit indlæg.

Meget af videnskaben giver kun mening inden for sit eget paradigme.

Et eksempel er alle de her fancy diæter, du kan observere: Atkins, LCHF, fedtreducerende, Peatarian, Bulletproof, Middelhavskost.

Alle påstår de at være baseret på videnskab (et par af dem er nok snarere pseudovidenskab), og alle har de kostråd, som er i overenstemmelse med det videnskabelige paradigme, som de nu hver især kan tilslutte sig.

Men når man sammenligner rådene på tværs af diæt stikker de i hver sin retning.

Er nødder ok? Mælk? Sukker? Alle har forskellige svar – men alligevel bliver de alle bakket op af videnskab.

Har du stiftet bekendtskab med en af de nyeste sundhedsguruer Ray Peat? Han er en anerkendt forsker, som helt seriøst mener, at is er noget af det sundeste, man kan spise.

Han har faktisk også en 'videnskabelig' teori om, hvordan man bør brygge kaffe: Start med 45 grader varmt vand, og efterhånden som du brygger skal temperaturen stige.

Det giver måske meget god mening set fra et 'videnskabeligt' synspunkt, men her vælger jeg altså at tro på den akkumulerede baristaviden om, hvordan man brygger.

Videnskab giver mening inden for et snævert paradigme, men jo mere komplekst og orienteret mod subjektive smagspræferencer et givent område er, des mindre kan vi bruge den til.

Derfor vælger jeg at tro på baristaer, musikere og andre håndværkere, når det kommer til spørgsmål om nydelse.

At de forskellige kure kan pege i hver deres retning, og stadig påstå de har ret, det kan sagtens lade sig gøre
som al andet,, skal ting gennemføres , det nytter ikke at prøve at køre en dieselbil på benzin , og visa versa

det samme med kurene, hvilket brændstof ønsker man at satse på, og hvordan
og hvordan er personenes hverdag

hvis vægtabet er målet, er der mange veje dertil

det samme med kaffe
og at starte med en lav temp til at brygge kaffe, det er da den ældste metode der findes(tror jeg)
en ibrik, ikke varmt vand , som nok ville være omkring 30 grader der hvor kaffebryggeriet opstod
og varm langsomt op til lige under kogepunktet

Lav et langt skud på en espressomaskine der starter lidt køligt ud , men stiger undervejs, det kan også blive godt

eller sagt sådan, er det en filterkaffe man vil lave , så er det nok bedst at ha et filter i tragten ;o), da DEN metode KRÆVER det
andre metoder har andre krav
så videnskaben, og logikken kan sagtens pege i flere retninger

[Coffee makes the world go]

Så får du to kopper hvor den ene vil være væsentlig koldere end den anden, og dermed vil du ikke vide om det er temperaturen eller iltningen der gør forskellen... Man kan nok komme uden om det ved at lade dem nedkøle til stuetemperatur, men så står man med andre problemer..

Vi taler forresten om brygget kaffe, ikke bønner...

Jeg kender ikke til test der har påvist at kaffen har godt af iltning, ej heller test der påvirker det modsatte. Såfremt en sådanne eksisterer, vil jeg da meget gerne læse denne.

det kopsæt man ville brugetil at hælde/ilte , kunne være af tykkere forvarmet natur ,
eller den ikke iltede hældt op lidt før , så begge typer havde samme temp på samme tid og kom fra samme kande og havde samme alder efter bryg

eller prøv det her hæld din første kop op normalt , drik helt ud , nu er koppen varmere , hæld næste portion op fra stor højde

det skal heller ikke være for bøvlet, kaffe skal være simpelt og afslappende
nogle af de gamle porcelæns kander , de er gode til at hælde i tynde stråler fra