Nikkel i boilere...

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts
  • -E*
    Master Brewer
    • Apr 2013
    • 1949

    Nikkel i boilere...

    Ohøj folket,
    Har siddet og surfet espressomaskiner (skal ikke opgradere, synes bare det er lidt hyggeligt). Herunder BFC og Vibiemme det der undrer mig ved netop disse to mærker er at de beskrives som havende "forniklet messingkedel". I forhold til at nikkel er noget man ret nemt udvikler en ret heftig allergi overfor, er det så ikke noget man bør undgå?
    Eller er det noget med at nikkel gør et eller andet for at holde/lede varme og sidder udenpå? Nogen kloge hoveder?
    -Sune

    Mahlkönig Kenia / OE Lido3
    Chemex / V60 / Phoenix70 / Aeropress
    Computerstyret Hottop
    Instagram
  • Rallen
    Administrator
    • Jul 2012
    • 1003

    #2
    Oprindeligt indsendt af -E* Se indlæg
    (skal ikke opgradere, synes bare det er lidt hyggeligt)
    Selvfølgelig skal du det, du ved det måske bare ikke endnu!
    .. siger du til mig at der er nikkel i min Vibis kedel? I så fald må jeg hellere skynde mig at gå på jagt efter en værdig opgradering!

    Spøg til side - kender desværre ikke svaret på dit spørgsmål, men det er bestemt en interessant ting at undersøge..
    --
    Rasmus

    Comment

    • act_dk
      Stamgæst
      • Jun 2013
      • 761

      #3
      De er overfladebehandlet med nikkel på ydersiden for at modstå oxidering af kobberet. At det bliver fremhævet som noget fantastisk er vidst mest et marketings-stunt :-)

      Comment

      • Kvaksalver
        Stamgæst
        • Jul 2012
        • 802

        #4
        Jeg spurgte en ingeniør, der arbejder med autoklaver og lign. til daglig, hvorfor man brugte nikkel på kedlerne. Hans svar var, at det faktisk isolerede ret godt, fordi nikkelcoatingen også er blank på indersiden (altså overgangen mellem kedel og nikkel). Det reflekterer simpelthen varmen tilbage i kobberet, så det er ikke bare et salgs-stunt.
        Bezzera Strega
        Nuova Simonelli MDJ | Mythos knive

        Comment

        • Thebat18
          Stamgæst
          • Dec 2009
          • 990

          #5
          Det samme om vandkvalitet kan siges med forkromning på indersiden af bryghoveder, som feks dallacorte. Hvor man ved at forkrome ikke får det gule "slør" i vandet fra messingen.
          Dalla Corte Mini Special...
          Mahlkönig K30 Vario'er
          Sælges Erics Device, tag temperaturen på din E61 kaffemaskine

          Comment

          • Kvaksalver
            Stamgæst
            • Jul 2012
            • 802

            #6
            Lige for at præcisere: Der er IKKE nikkel på indersiden af kedlen.
            Bezzera Strega
            Nuova Simonelli MDJ | Mythos knive

            Comment

            • -E*
              Master Brewer
              • Apr 2013
              • 1949

              #7
              Takker, det var et godt svar... kunne heller ikke forstå, hvis andet var tilfældet.

              @Rallen, selvfølgelig kommer det... Jeg er bare nødt til at have cash...
              -Sune

              Mahlkönig Kenia / OE Lido3
              Chemex / V60 / Phoenix70 / Aeropress
              Computerstyret Hottop
              Instagram

              Comment

              • act_dk
                Stamgæst
                • Jun 2013
                • 761

                #8
                Oprindeligt indsendt af Kvaksalver Se indlæg
                Jeg spurgte en ingeniør, der arbejder med autoklaver og lign. til daglig, hvorfor man brugte nikkel på kedlerne. Hans svar var, at det faktisk isolerede ret godt, fordi nikkelcoatingen også er blank på indersiden (altså overgangen mellem kedel og nikkel). Det reflekterer simpelthen varmen tilbage i kobberet, så det er ikke bare et salgs-stunt.

                Det er rigtigt nok at varmeudstrålingen er lav for et reflekterende (blankt eller hvidt) materiale, hvilket gør at det har en "isolerende" effekt. Man kommer dog ikke ud over konvektion til omkringliggende luft, men da det jo står stille inde i maskinen er det nok rigtigt nok at varmestråling er den primære kilde til varmetransmission sammen med varmeledning i rør og beslag.

                Det jeg har svært ved at forstå er den med den blanke inderside? Vil mene at indadtil sker varmetransmissionen primært ved varmeledning (da der er tale om to metaler meget tæt forbundet), og ikke varmestråling som er elektromagnetiske bølger. Kan du eventuelt lokke ham til at uddybe det? Er selv ingeniør, men termodynamik er ikke rigtig mit felt, så vil gerne blive klogere :-)

                Grunden til jeg kaldte det et marketings-stunt er egentligt at et lag isolering (evt med blank yderside) ville være bedre - se på varmtvandsbeholdere og lignende der er skummet op. Faktisk kan jeg slet ikke finde noget om nickelplating og boilere for andet end espressomaskiner?

                Comment

                • Kvaksalver
                  Stamgæst
                  • Jul 2012
                  • 802

                  #9
                  Jeg er sådan set også ingeniør, det er bare heller ikke mit felt. Jeg skal drikke øl med manden i weekenden, så får jeg det lige uddybet. Men det er set brugt andre steder også, bla. de helt tynde folie-tæpper der findes i diverse nødkits. Varmeisoleringen i motorrummet må McLarens F1 er i øvrigt lavet med guld, så lidt må der være om det...
                  Bezzera Strega
                  Nuova Simonelli MDJ | Mythos knive

                  Comment

                  • act_dk
                    Stamgæst
                    • Jun 2013
                    • 761

                    #10
                    Ja det har stor effekt på varmestrålingen at overfladen ikke absorberer og derfor reflekterer, men at det skulle have effekt imellem to solide materialer kan jeg ikke huske at have hørt før - men kunne være interessant at læse lidt om.

                    Comment

                    Working...
                    X