Viser resultater 1 til 7 af 7

Emne: Guide til køb af din første espressomaskine og kværn

  1. #1
    Master Brewer Sonne's avatar
    Registreringsdato
    Jul 2007
    Sted
    Herning
    Indlæg
    1.607

    Guide til køb af din første espressomaskine og kværn

    Jeg skrev for snart længe siden nedenstående guide på min blog og tænkte den måske kunne gøre nytte her på forum, da det ofte er de samme spørgsmål man som nybegynder har til råd om valg af espressomaskiner. Med input fra Jer andre kan oplægget eventuelt lægges op som "how-to" artikel når den er mere fyldestgørende.

    Tillykke!
    Hvis du læser dette er du sandsynligvis på vej ud i en af de lækreste, mest sanselige men også dyreste og mest afhængighedsskabende hobby’s. En hobby hvor samspillet mellem gode friske råvarer (kaffen), maskiner, en god portion nørderi og tålmodighed – går op i en højere enhed.
    Men hvor skal man starte?

    For mange begynder det med fascinationen af de skinnende espressomaskiner. Man er helt fokuseret på den fine funklende espressomaskine og det trækker i én for at hive den med hjem og det på bekostning af kværnen – den kan jo komme når man får råd! WRONG!!! Læs mere om dette under afsnittet om kværnen.

    Når du skal sammensætte dit espresso setup bør du ha følgende prioritet.
    1. Frisk kaffe
    2. Kaffekværn
    3. Espressomaskine

    Kaffe:

    Frisk kaffe og her taler vi om kaffe i hele bønner der max er 3-4 uger gammelt. Optimalt er 1-2 uger efter rist. Formalet kaffe er kun frisk i ganske kort tid - ja kun i få minutter vil nogen hævde. Formalet kaffe der har stået i et supermarked og sandsynligvis med flere måneder gammel ristedato, er derfor ikke en mulighed hvis man skal lave god kaffe.
    Vil du være sikker på at få frisk kaffe, kan du evt. riste kaffen selv i ovn, popkornsrister, stegepande og i dertil producerede kafferistere. De grønne bønner til brug for hjemmeristning kan købes enten på nettet eller direkte hos en af de mange mikro-risterier. Det er naturligvis også her du kan købe dine friskristede hele bønner. Der er heldigvis idag et pænt udvalg af både indenlandske og udenlandske risterier. Af indenlandske kommercielle mikro-risterier med web-shops kan nævnes bl.a. Emofabrik.dk, espressokaffe.dk, moccashop.dk, kaffeagenterne.dk, kaffemekka.dk, kontracoffeeshop.com, risteriet.dk og thecoffeecollective.dk.

    Kværnen:

    Du vil uvægerligt støde ind i udtalelsen om at kværnen er det vigtigste i hele espressosættet. Med undtagelse af frisk kaffe, er dette ikke desto mindre rigtigt. Spar dig selv for en masse frustration og fokuser på kværnen først og hvis der ikke er råd til både kværn og maskine, så køb kværnen og nyd en masse friske bønner på stempelkande, filter eller AeroPress og køb siden espressomaskinen når du får råd.
    Den formalingsfinhed du skal bruge til din espresso varierer fra dag til dag og fra den ene kaffetype til den anden. Når kaffen bliver ældre (fra ristedato) ændres også kravet til formalingen. Disse variationer kan formalet kaffe fra et risteri jo ikke tage højde for. Derfor er det ret vigtigt selv at ha en kvalitetskværn til rådighed.

    Manuel kaffe/espressokværn:

    Disse kværne drives ved at man manuelt drejer et håndtag der driver kværnens knive. Det kræver tålmodighed men resultatet fra mange af disse (også gamle kaffemøller) er ofte udmærkede - også til espresso. Af fabrikater kan nævnes Hario, Porlex, Peugeot, Zassenhaus samt de nyere High-End håndkværne fra Orphan Espresso. Prisnivauet spænder fra ca. kr. 300-2.000.

    Elektrisk espressokværn:

    En god elektrisk begynderkværn koster typisk fra ca. kr. 1.800 og opefter fra ny. Kan også gøres for lidt mindre ved de helt billige Ascaso i-mini kværne. Generelt populære kværne i prisklassen kr 1.800-3.000 er Rancilio Rocky, Ascaso, Solis, Anfim/ECM, Compak K3, Mahlkönig Vario. I prisklassen 3-5.000 kr finder man suveræne hjemmekværne som Mazzer Mini (E), Anfim Best, og MACAP M4. Hvor Rancilio Rocky tidligere var den foretrukne begynderkværn, sætter Mahlkönig (Baratza) Vario ny standard for hvad man opnå af gode resultater for under kr. 3.000.

    Det kan være endog meget fornuftigt at se på førnævnte kværne som brugte, da de fleste kvalitetskværne er så godt bygget, at man kun behøver at bekymre sig om at skifte slidelene – altså kværnebladene eller knivene som de også kaldes.

    Man vil endog med stor fordel kunne bruge sit budget på brugtmarkedet til at rykke en klasse op, til kværne i den absolutte top. Her vil kværnene, som typisk bruges på cafeer og restauranter, være noget nær det ypperste til hjemmebrug – hvis man har plads! Ingen nævnt er ingen glemt, men eksempler på sådanne kværne kan være Mazzer ( Super Jolly, Major), MACAP, Compak (K-6/8/10), Anfim ( Caimano, Super Caimano), La Cimbali og Mahlkönig. Disse kværne rangerer prismæssigt mellem kr. 4–20.000, men kan med lidt held erhverves brugt fra kr. 2.000 og opefter.

    Hertil kommer at de fleste erfarne espressobryggere foretrækker en dedikeret espressokværn, for selvom man på markedet kan få kværne der tillader hurtigt skift imellem grov og fin formaling, vil man bruge en del tid og miste en del kaffe på at finindstille kværnen tilbage til espresso efter ændring fra en grov formaling, til eksempelvis kaffe til stempelkande.

    Espressomaskine.

    Manuelle espressomaskiner:

    Manuelle maskiner til hjemmebrug, også kendt som håndtagsmaskiner, lever espresso machines, macchina a leva.
    I disse maskiner presses vandet gennem kaffen med et stempel - fra 1945-1961 var dette teknologien man brugte til at lave espresso.
    Blandt de manuelle maskiner finder vi 2 hovedområder: Med og uden fjeder. På modellerne uden fjeder trykkes stemplet ned ved håndkraft - på fjeder-modellerne anvendes en fjeder til at trykke stemplet ned og den sørger for et ensartet tryk.
    Disse maskiner kræver ikke mindre tålmodighed og nørderi - nærmere tværtimod. Maskinerne hver deres små særegne områder, hvor ejeren må have sin opmærksomhed hvis resultatet skal være i top.
    Populære modeller der tilbydes i butikkerne: Med fjeder: Elektra Microcasa a Leva (mcal) og Ponte Vecchio Export/Lusso. Uden fjeder: La Pavoni Europiccola/Pro og Olympia Cremina.
    Bezzera Strega bør også nævnes som en speciel hybrid med både fjederstempel og elektrisk pumpe.
    Maskinerne starter i pris ved ca 5000,-

    Semi-automatiske espressomaskiner.

    I semi-automatiske maskiner sker ekstraktionen at en elektrisk pumpe presser vandet gennem kaffen.
    Nyprisen for en semi-automatisk espressomaskine af god kvalitet starter ved ca. kr. 3.000 og i denne prisklassen finder man den ukronede Dronning - Rancilio Silvia og den lidt billigere Gaggia Classic/Baby. Silvia er en såkaldt enkeltkedelmaskine som i udgangspunktet kan brygge fantastisk espresso og med yderligere tålmodighed, også kan lave perfekt mælkeskum når maskinen, efter et par minutter, er varmet op til damp. Er man mest til espresso, er Silvia et perfekt valgt selvom man skal arbejde lidt med ”hende”. Af andre enkeltkedelmaskiner kan nævnes Ascaso Dream/Steel og de lidt dyrere (og mere temperaturstabile) maskiner med det såkaldte E61 bryggehoved (f.eks. VBM Domobar og Isomac Zafiro og Manufacture Classica).

    Laver man mange mælkebaserede espressodrikke (f.eks. capucino og cafe latte) vil det være en fordel at se på en maskine der både kan brygge og skumme mælk (steame) på samme tid. Primært vil der være tale om to maskintyper – de såkaldte varmevekslermaskiner (varmeveksler=HX= Heat Exchanger) eller dobbeltkedelmaskiner. HX-maskinerne er, blandt disse to maskintyper, absolut de mest udbredte og findes i et hav af variationer fra firmaer som Rocket, Expobar, Isomac, Izzo, Manufacture, VBM, Quickmill, Electra og Nuova Simonelli. Et prisvenligt og populært valg er ”Oscar” fra Nuova Simonelli der har en nypris på lige ved kr. 5.000.

    Dobbeltkedelmaskiner, der har separate damp- og brygvandskedler, er dyrere, men også lettere at bruge i forhold til HX-maskinerne.
    Dobbeltkedelmaskinerne har med deres separate brygvandskedel altid præcis brygvandstemperatur hvorimod man på HX-maskinerne, er nødt til at tømme noget af det alt for varme brygvand af (der har stået stille i varmeveksleren) før maskinen har den rette brygvandstemperatur. Af dobbeltkedel maskiner kan nævnes Izzo Alex Duetto, VBM Domobar Super Dual Boiler, La Spaziale S1 Vivaldi og La Marzocco GS/3.

    Der kommer indimellem professionelle espressomaskiner til salg på eksempelvis DBA.dk og til priser der kan være meget fristende. MEN PAS PÅ! Dels ved sælger ikke altid om maskinen er i brugsdygtig stand og du kan risikere en kæmpe reservedelsregning for at få den sat i stand, men noget andet er også, hvor hensigtsmæssige sådanne maskiner er i et hjemme setup. Professionelle espressomaskiner er lavet til at stå tændt hele døgnet og hvis de slukkes er de er ofte 1-1½ time om at varme op til driftstemperatur. De bruger herudover rigtigt meget strøm og kræver, afhængig af maskine, en del flushing (køre brygvand igennem til nedkøling af bryggegruppen) for at kompensere for at den ikke bruges nær så meget i et hjemme setup.
    Senest redigeret af Sonne : 26. September 2012 kl. 15:06
    La Marzocco GS/3 AV
    Mahlkönig K30 Vario
    Mahlkönig Vario Home m/stålknive
    La Pavoni Professional
    Tidligere: Faema Ariete Vintage Lever, Faema Lambro Vintage Lever, Londinium I, La Marzocco GS/3, VBM Domobar, ECM Giotto, Expobar Office Leva, Mazzer Major, Mazzer Super Jolly, MK Guatemala, Anfim Best, Isomac Granmacinino, Gene Café CBR-101
    BLOG

  2. De følgende 5 brugere siger tak til Sonne for denne post:

    Jack (29. February 2016),Jens_Muff (28. July 2014),Kaffe T (17. January 2014),Kaffedamen (25. February 2015),Mads_Fransen (14. December 2016)

  3. #2
    Master Brewer Sonne's avatar
    Registreringsdato
    Jul 2007
    Sted
    Herning
    Indlæg
    1.607
    Jeg skriver lidt videre på de, af Jer, nævnte mangler og tillader mig at slette indlæggene efterhånden som indholdet blir lagt på. Og ellers skriver I bare indlæg om mangler og rettelser.
    Jeg er helt enig i at der er for lidt om kaffen og det skriver jeg videre på.

    Hvis der er nogen der har mod på at skrive om grønne bønner og hjemmeristere, ville det også være fedt.
    Senest redigeret af Sonne : 26. September 2012 kl. 16:59
    La Marzocco GS/3 AV
    Mahlkönig K30 Vario
    Mahlkönig Vario Home m/stålknive
    La Pavoni Professional
    Tidligere: Faema Ariete Vintage Lever, Faema Lambro Vintage Lever, Londinium I, La Marzocco GS/3, VBM Domobar, ECM Giotto, Expobar Office Leva, Mazzer Major, Mazzer Super Jolly, MK Guatemala, Anfim Best, Isomac Granmacinino, Gene Café CBR-101
    BLOG

  4. #3
    Grøn bønne
    Registreringsdato
    Sep 2012
    Indlæg
    5
    Godt initiativ og godt skrevet.

    Hvad med lidt om vedligeholdelse/rengøring og hvad man generelt skal være opmærksom på?

  5. #4
    Grøn bønne
    Registreringsdato
    Jan 2011
    Sted
    Randers NV
    Indlæg
    36
    Rigtig godt initiativ Sonne, måske man kunne linke til nogle af de tråde der er lavet gennem tiden, hvor folk har bedt om hjælp, så kan man gøre informationen endnu mere tilgængelig for nye kaffenørder
    La Marzocco Linea Mini Hvid
    Casadio Istantaneo
    Pullman Barista tamper
    Chemex 6 kops
    Hario V60 2 kops samt Buono kande
    Aeropress

  6. De følgende brugere har takket Blokager for denne post:

    René C (12. July 2017)

  7. #5
    Mørkristet
    Registreringsdato
    May 2010
    Sted
    Århus C
    Indlæg
    479
    Nu er det jo guide til køb af espressomaskine, så det falder vidst lidt ud fra kategori. Ang. links skal nye brugere også lære at søge. Det fejler tit
    Rocket Giotto
    Gaggia Achille
    Mazzer Mini E
    Behmor
    Aeropress
    Skerton med OE mod.

  8. #6
    Grøn bønne
    Registreringsdato
    Jan 2011
    Sted
    Randers NV
    Indlæg
    36
    Ja nye brugere skal lære at søge, men alligevel er der da flere tråde hvor der bliver spurgt om begynder maskiner, så enten kan de ikke finde ud af at søge eller også tror de ikke på at de tråde der oprettet er opdateret nok... Hvis stemningen er at der ikke skal være links så er det da også fint med mig, det var bare et forslag
    La Marzocco Linea Mini Hvid
    Casadio Istantaneo
    Pullman Barista tamper
    Chemex 6 kops
    Hario V60 2 kops samt Buono kande
    Aeropress

  9. #7
    Grøn bønne
    Registreringsdato
    Mar 2017
    Indlæg
    1
    Er denne guide stadig aktuel fire år senere? Jeg er på udkig efter min første semi-automatiske espressomaskine med kværn, og hvad jeg kan læse mig til, har Nuova Simonelli blandt andet udgivet en version II af den kendte Oscar.

Regler for indlæg

  • Du kan ikke starte nye emner
  • Du kan ikke skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •