Hjælp til espresso-rookie

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts
  • xhofa
    Lysristet
    • Feb 2016
    • 82

    Hjælp til espresso-rookie

    Hej

    Jeg er lige startet med espresso, og havde på forhånd læst, at der skulle gå 5-7 sekunder, fra at det første kommer ud, og så skal det hele gerne være efter 25-30 sekunder.
    Har startet med at med single basket, 9 gram gram kaffe, og så skulle jeg gerne slutte på 30ml espresso.
    Mit problem er så, at det først begynder at sive ud efter 11 sekunder, men efter 25 sekunder var der alligevel 35ml kommet ud. Hvad går galt, hvad skal jeg ændre på?
    Tamper jeg for hårdt? For let? Eller det Lavazza Oro bønnen jeg har købt til indkøring problemet, burde jeg bruge mine hjemmeristede bønner i stedet?

    Udstyr:
    Espressomaskine: Sage Duo Temp Pro
    Kværn: Baratza Sette 270
  • Jack
    Master Brewer
    • Feb 2016
    • 2575

    #2
    Hvem køre med single shot idag og hvis skulle 9 gram gerne blive til 18g ved 1:2 ration, men uanset ville jeg starte med dobbelt filteret og det er ikke det "dual wall" som normalt følger med Sage (normalt følger der også alm kurv med), det giver bare bedre resultater

    Jeg ville også investerer i nogen friskristet bønner, næsten hver gang her er en (ny) som har problemer med espressoen, er det fordi de bruger supermarkeds bønner
    Last edited by Jack; 15. August 2019, 23:16.
    Pictures (or it didn't happen)

    Comment

    • Muenster
      Lysristet
      • May 2019
      • 110

      #3
      Jeg har været igang med espresso lidt tid, men føler mig stadig ret ny. Single-kurven er de fleste vist enige om, er meget svær at bruge. Alle bruger dobbelt-kurven, der normal rummer 18 gram kaffe. Kaffemaskinen presser jo på med et vist tryk, man ikke kan ændre. Når man så vil opnå de tider, du siger, kan man regulere det med, hvor fint man maler bønnerne, hvor hårdt man stamper dem, og hvor meget kaffe man bruger. Det er især malegraden, der er vigtig. Stampningen er ikke så vigtig, siges det, men man skal stampe ens hver gang. Mængden af kaffe i filterkurven kan heller ikke reguleres så meget. Den skal normalt være fyldt til kanten, og så stamper man kaffen sammen. Kaffe-pucken skal have plads til at udvide sig lidt, når den bliver våd under brygningen, men der skal heller ikke være så lidt kaffe i filterkurven, at der mest er vand i den under brygningen. Et par gram kan man dog godt variere mængden.

      Endelig er man gået over til at måle den bryggede kaffe i gram i stedet for milliliter. Finder man lidt ældre litteratur på nettet, står der ganske rigtigt, at en espresso er på 30 ml og en dobbelt på 60 ml. Der er bare mange luftbobler i en espresso især i cremaen. Da mængden af luftbobler varierer, kan man ikke regne med rumfanget. I dag siger man, at 18 gram kaffebønner skal blive til 36 gram færdig espresso som hovedregel. Altså forholdet 1:2. Afhængig af smag og kaffesort opererer nogle dog med forhold fra 1:1 til 1:4. 36 gram espresso kan faktisk fylde op til 60 ml, så det er sådan set det samme.

      Det er rigtigt, som Jack skriver, at det ofte er kaffebønnerne, der er problemet. Kaffe fra supermarkedet er jo ikke friskristet. Entusiaster siger, kaffen skal være friskristet. Som regel skal den lige modne 10-14 dage efter ristningen, og man skal helst bruge den, før den er 4-6 uger gammel. Det kræver, at man køber noget af det finere kaffe fra små risterier, eller at man selv rister bønnerne. Du siger, du selv rister. Det er måske til andet end espresso, siden du er ny indenfor espresso? Men du kan da sagtens prøve dine egne bønner.

      Jeg er stadig selv igang med at eksperimentere med bønner. Jeg synes altså, det er lykkedes mig at få nogle ganske gode resultater fra bønner fra supermarkedet, hvis jeg køber nogle mørkristede sorter, der er langt fra sidste holdbarhedsdato og dermed relativt friskristede. Det altoverskyggende problem er, hvis man ikke opbevarer kaffen rigtig. Så bliver den nemlig gammel, flad eller doven, eller hvordan man nu skal oversætte det. På engelsk hedder det "stale", som er et ord du nemt støder på, hvis du læser om kaffe på nettet.

      Kaffe skal opbevares i en fuldstænding lys- og især lufttæt beholder. Hvis du bare har den i bønnebeholderen på kværnen eller ruller posen sammen med en elastik omkring, går der ikke mere end et par dage, før kaffen er ubrugelig. Entusiaster vil måske mene, det er et spørgsmål om timer. Det var jeg ikke opmærksom på i starten, så jeg har meget stor erfaring med doven kaffe. Smagen bliver flad, der er ingen crema på den bryggede kaffe og det er svært at styre gennemløbstiden. Jeg ved ikke, om bønnerne bliver tørre, men man kan godt få noget med at det tager lang tid, før første dråbe kommer, men pludselig finder vandet nogle kanaler gennem kaffen, og så vælter det igennem, som du er ude for.

      Din kaffekværn skulle være meget velegnet til singledosing. Den har koniske kværneblade, og der bliver kun en minimal mængde kaffe liggende oppe i kværnen. Jeg ved ikke, om du kender singledosing. Her vejer man bønnerne af og kommer kun den mængde, man skal bruge, i kværnen. Så kan du veje eksempelvis 18 gram bønner af og kun komme dem i kværnen. Så slipper du for at kaffebønnerne ligger i beholderen på kværnen og bliver dovne. Det er nemlig et stort problem for os private brugere, der kun laver ganske få kopper kaffe. Alt i alt er en vægt en god investering. Så kan du styre, hvor mange bønner du bruger, og hvor meget espresso, du får ud. Der er så mange parametre at holde styr på, at man let løber sur i det. Det er vigtigt, at du låser nogle parametre og kun regulerer én ad gangen. Hvis du f.eks. sørger for at bruge 18 gram bønner hver gang, kan du ændre på kværnegraden til du ender med at få 36 gram espresso ud på 25-30 sekunder. Men husk, at tider, mængder og vægte kun er vejledende. Forskellige kaffetyper kræver forskellig brygning, og i sidste ende er smagen vigtist.
      Med venlig hilsen
      Henrik M., Esbjerg
      Nuova Simonelli Oscar II og Musica
      Eureka Mignon Specialita

      Comment

      • Sinobi
        Mellemristet
        • Mar 2018
        • 188

        #4
        Hjælp til espresso-rookie

        Muenster skriver det fint. Som tilføjelse kan man til at vurdere hvor stort et forhold 1:2 eller 1:3, der passer til en given bønne, smage med en kaffeske på strålen mens der brygges. Stik skeen kortvarigt ind i strålen så der kommer en dråbe eller to på, og smag på den. Repiter dette hvert 3-4 sekunder indtil smagen er gået fra sur til neutral og når den lige akkurat begynder at blive bitter stopper du skuddet. Vej kaffen i koppen og hold den op mod gram pulver. Så har du det forhold der passer bedst til den bønne (med den bryggetid). Bryggetiden kan som regel varieres en vis mængde tid uden det påvirker hvor meget vand der skal igennem pulveret før det bliver bittert.
        Mazzer Major m. arduino timer mod, Fieldgrind
        Izzo Alex Duetto IV+, VST 20gr, DIY 3D designet Grind Distribution Tool, IMS Tamper
        Handpresso, 3D designet Handpresso funnel og tampertool
        Hario V60 kobber, Brewista Artisan Digital Elkeddel
        KitchenAid Cold Brew koldbrygger
        Brewista Smart Scale v2.0
        DIY Fluidbed 300 gr. rister

        Comment

        • xhofa
          Lysristet
          • Feb 2016
          • 82

          #5
          Tusind tak for jeres svar. Havde egentlig valgt single basket, for ikke at lave for meget spild her i starten, men jeg tager double basket fremover. Og selvfølgelig bruger jeg non-pressurized filter.
          Men jeg må lige give mig i kast med det i weekenden, med lidt friske bønner, og se om det går bedre.

          Comment

          • Sinobi
            Mellemristet
            • Mar 2018
            • 188

            #6
            Normalt, hvis første dråbe kommer sent og ratio opnåes for hurtigt, er det fordi distribution i kurven og stampningen har været for dårlig. Så dannes der kanaler gennem pucken hvor vandet begynder at strømme voldsomt igennem. Dask portafilteret mod den anden hånd så pulveret fordeler sig jævnt i kurven. Et til tre velrettede dask bør give det. Stamp derefter lige ned i ét tryk til pulveret ikke giver efter længere. Løft stamperen lige op. Bryg.
            Mazzer Major m. arduino timer mod, Fieldgrind
            Izzo Alex Duetto IV+, VST 20gr, DIY 3D designet Grind Distribution Tool, IMS Tamper
            Handpresso, 3D designet Handpresso funnel og tampertool
            Hario V60 kobber, Brewista Artisan Digital Elkeddel
            KitchenAid Cold Brew koldbrygger
            Brewista Smart Scale v2.0
            DIY Fluidbed 300 gr. rister

            Comment

            • kildsgaard
              Grøn bønne
              • Apr 2019
              • 30

              #7
              "Whole Latte Love" kanalen på youtube har rigtig mange gode (og brugervenlige) guides til hvordan man rammer en god espresso. Disse to videoer springer frem:
              Watch our updated (April 2023) beginner level video on Dialing in Grind Size for Espresso: https://youtu.be/unHHToGjshIHow to get grind size right for espres...


              Learn How to work with espresso using brew ratios. Marc from Whole Latte Love shows you the basics. Learn how to measure brew ratio, ratios for various espre...


              Men dem kan jeg klart anbefale :-)

              Comment

              • Muenster
                Lysristet
                • May 2019
                • 110

                #8
                Oprindeligt indsendt af kildsgaard Se indlæg
                "Whole Latte Love" kanalen på youtube har rigtig mange gode (og brugervenlige) guides til hvordan man rammer en god espresso. Disse to videoer springer frem:
                Watch our updated (April 2023) beginner level video on Dialing in Grind Size for Espresso: https://youtu.be/unHHToGjshIHow to get grind size right for espres...


                Learn How to work with espresso using brew ratios. Marc from Whole Latte Love shows you the basics. Learn how to measure brew ratio, ratios for various espre...


                Men dem kan jeg klart anbefale :-)
                De er helt klart gode. Jeg er altid imponeret over, hvor meget creme, de kan få på deres espresso. Det er næsten crema det hele. Søger man på Youtube, er der spandevis af kanaler med råd om kaffe. Nogle fokuserer på at lave kaffen. Andre går mere op i at anmelde maskiner og udstyr. Man kan blive helt forvirret, for rådene er aldrig helt ens. Man må selv eksperimentere og gøre sine erfaringer. Jeg kan lige slynge et par andre navne fra Youtube ud, hvor der er gode råd om espresso:

                Wolff College of Coffee - et helt college med flere "undervisere"
                The Real Sprometheus - enkeltperson, der virker meget kompetent
                Clive Coffee - måske mest fokuseret på materiellet, men med gode råd om opsætning af specifikke kværne osv.
                Seattle Coffee Gear - et af de første steder, jeg fandt for år siden. Jeg ved godt nok ikke, hvor store eksperter de egentlig er, men de er meget charmerende. Hvis man kan lide spøjse, gråhårede kvinder ;-)

                Men surf rundt på Youtube. Der er en masse at vælge mellem.

                Kaffemacher - er på tysk, men de to fyre er virkelig sjove, og faktisk er de ganske vidende og gode til at lære fra sig. Jeg kan i flænge nævne to af deres store hit: "20 Fehler beim Espresso zubereiten" og "Espresso Channeling Fehler: Bitter UND Sauer verhindern!".
                Med venlig hilsen
                Henrik M., Esbjerg
                Nuova Simonelli Oscar II og Musica
                Eureka Mignon Specialita

                Comment

                • Sinobi
                  Mellemristet
                  • Mar 2018
                  • 188

                  #9
                  Vil klart anbefale https://baristahustle.com/blog/
                  De har meget om distribution, stampning og dialing in af kværn
                  Mazzer Major m. arduino timer mod, Fieldgrind
                  Izzo Alex Duetto IV+, VST 20gr, DIY 3D designet Grind Distribution Tool, IMS Tamper
                  Handpresso, 3D designet Handpresso funnel og tampertool
                  Hario V60 kobber, Brewista Artisan Digital Elkeddel
                  KitchenAid Cold Brew koldbrygger
                  Brewista Smart Scale v2.0
                  DIY Fluidbed 300 gr. rister

                  Comment

                  • Muenster
                    Lysristet
                    • May 2019
                    • 110

                    #10
                    Oprindeligt indsendt af Muenster Se indlæg
                    De er helt klart gode. Jeg er altid imponeret over, hvor meget creme, de kan få på deres espresso.
                    Der skal naturligvis stå "crema". Jeg har en overaktiv stavekontrol.
                    Med venlig hilsen
                    Henrik M., Esbjerg
                    Nuova Simonelli Oscar II og Musica
                    Eureka Mignon Specialita

                    Comment

                    • Ullum
                      Mørkristet
                      • Sep 2013
                      • 401

                      #11
                      Du skal også være velkommen til et besøg her, så kan vi riste lidt til dig
                      Mvh ullum

                      Comment

                      • KristianK
                        Administrator
                        • Aug 2009
                        • 4365

                        #12
                        Det varmer sgu et gammelt hjerte, når man ser at "vi" stadig har det herinde...
                        [emoji106]
                        KristianK
                        En del af EspressoBar


                        Følg mig meget gerne på
                        https://instagram.com/kristianskaffe.dk
                        https://www.facebook.com/Kristianskaffe.dk/

                        Hjemmeside
                        www.kristianskaffe.dk og www.lejenbarista.dk

                        Comment

                        • xhofa
                          Lysristet
                          • Feb 2016
                          • 82

                          #13
                          Endnu en gang tak til alle svarene, lige en lille opfølgning for nu. Det går MEGET bedre nu. Havde nok lidt for meget fokus på det skulle starte med at komme ud efter 5-7 sekunder, for på min maskine, så tager det altså bare 11 sekunder. Da jeg først begyndte at fokusere på alt det andet, blev det meget meget bedre.
                          Er glad for at andre også er imponeret over WLL's crema, for den når jeg da ikke i nærheden af

                          Att Ullum: Er det noget med du har en Cormorant rister? Den kunne jeg ligegyldig hvad godt tænke mig at se i aktion en dag (når konen ikke længere har så meget fokus på alle de penge det her espresso eventyr koster ).

                          Comment

                          • Thier79dk
                            Mørkristet
                            • Aug 2014
                            • 333

                            #14
                            Oprindeligt indsendt af xhofa Se indlæg
                            Endnu en gang tak til alle svarene, lige en lille opfølgning for nu. Det går MEGET bedre nu. Havde nok lidt for meget fokus på det skulle starte med at komme ud efter 5-7 sekunder, for på min maskine, så tager det altså bare 11 sekunder. Da jeg først begyndte at fokusere på alt det andet, blev det meget meget bedre.
                            Er glad for at andre også er imponeret over WLL's crema, for den når jeg da ikke i nærheden af

                            Att Ullum: Er det noget med du har en Cormorant rister? Den kunne jeg ligegyldig hvad godt tænke mig at se i aktion en dag (når konen ikke længere har så meget fokus på alle de penge det her espresso eventyr koster ).
                            Cool det er bedre

                            Jeg har også en Cormorant. Har jeg haft en del år nu. Du spørger bare [emoji1303]


                            Sent from my iPhone using Tapatalk

                            Comment

                            • Ullum
                              Mørkristet
                              • Sep 2013
                              • 401

                              #15
                              Oprindeligt indsendt af xhofa Se indlæg
                              Endnu en gang tak til alle svarene, lige en lille opfølgning for nu. Det går MEGET bedre nu. Havde nok lidt for meget fokus på det skulle starte med at komme ud efter 5-7 sekunder, for på min maskine, så tager det altså bare 11 sekunder. Da jeg først begyndte at fokusere på alt det andet, blev det meget meget bedre.
                              Er glad for at andre også er imponeret over WLL's crema, for den når jeg da ikke i nærheden af

                              Att Ullum: Er det noget med du har en Cormorant rister? Den kunne jeg ligegyldig hvad godt tænke mig at se i aktion en dag (når konen ikke længere har så meget fokus på alle de penge det her espresso eventyr koster ).
                              Ja, det er en Cormorant, rigtig fed, du skal være meget velkommen
                              Mvh ullum

                              Comment

                              Working...
                              X