Hjælp en førstegangskøber

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts
  • Andrea_R
    Grøn bønne
    • Nov 2017
    • 13

    Hjælp en førstegangskøber

    Hej brugere på EspressoBar

    Jeg er lige blevet færdig med min videregående uddannelse, og har nu endelig råderum til at bortkaste min Nespresso-maskine til fordel for en fuldautomatisk espressomaskine.
    Jeg værdsætter en god kop kaffe, om end convenience naturligvis også vægter højt. Ellers ville min AeroPress have været brugt mere flittigt. Nespresso er nemt, men de originale kapsler smager brændt, efter min mening, og kapslerne er dyre i længden. Jeg har prøvet alternativerne til de originale, men de er ifølge mine beregninger stadig dyrere (og dårligere) end friske bønner.

    En manuel maskine vil jeg aldrig komme til at eje. Det interesserer mig for det første ikke, og så har jeg simpelthen ikke tiden (og tålmodigheden) til det. Jeg vil gerne have nogenlunde ensartet kvalitet, som ikke alene skal bero på mine 'skills'.

    Derfor vil jeg gerne erhverve mig en god fuldautomatisk espressomaskine, men hvor starter man? Jeg synes godt nok markedet er mættet med en hel del maskiner fra utallige producenter.

    Mit budget er maks. 5000 kr.. Jeg drikker min kaffe sort 19 ud af 20 gange, så mælk er ikke en must-have, men muligheden vil da være rar at have til gæster og den slags.

    Jeg har kigget lidt på en Siemens EQ 3 S300 og S500 samt en model fra Philips/Saeco (EP4000 et-eller-andet).

    Lige nu kan en Siemens EQ 3 S300 fås for 2799. Jeg har kigget på den og leget lidt med den i El-giganten i Aarhus, og umiddelbart virker den til at være fin til mit behov. Den har keramisk kværn. Mælke-steameren er også ret smart og nem at bruge, og bryggeenheden sidder også i fronten, som er lettilgængelig. Der er måske lidt for meget plastik, men det er vist ret generelt i prisklassen op til 7-8000.

    Men ja, jeg har afgrænset mig, men er umiddelbart stadig på bar bund.

    Er der andre modeller jeg bør kigge på og som folk herinde har god erfaring med?

    På forhånd tak

    Med venlig hilsen
    Andrea
  • Tajs
    Lysristet
    • May 2017
    • 94

    #2
    Oprindeligt indsendt af Andrea_R Se indlæg
    En manuel maskine vil jeg aldrig komme til at eje. Det interesserer mig for det første ikke, og så har jeg simpelthen ikke tiden (og tålmodigheden) til det. Jeg vil gerne have nogenlunde ensartet kvalitet, som ikke alene skal bero på mine 'skills'.
    Jeg er bange for, at du måske spørger det forkerte sted så. Måske var det en idé at snakke med Rigtig Kaffe. De har for nyligt åbnet en butik i Aarhus og så vidt jeg har set, temmelig mange automatiske maskiner.
    Londinium L1 - Mahlkönig K30

    Comment

    • holberg19
      Lysristet
      • Jan 2016
      • 135

      #3
      Hej Andrea_R - Velkommen til!

      Jeg synes det er et sjældent godt beskrevet førstegangs indlæg her, der redegør for dine ønsker og frem for alt afgrænser hvilke input der kan være interessante. Tak for det.

      Når det er sagt har jeg desværre meget begrænset erfaring med fuldautomatiske maskiner da mine interesser ligger mere til at nørde med en manuel maskine.

      Jeg har dog hørt og læst en del om Siemens maskinerne og de er som alle andre maskiner følsomme overfor kalk, så du skal have et overblik over hvor let maskinen er at afkalke. Som jeg har forstået det, sælges der kostbare rensetabletter til de fuldautomatiske maskiner - du bør nok undersøge om kalk bliver et problem for dig. Måske du ved hvor hårdt vandet er i dit område, ellers kan du finde et vejledende oversigtskort her.

      Maskinernes største problem er nok mælkeskumningen og at mælken sætter sig i diverse åbninger og slanger for at størkne. Undersøg om systemet virker gennemtænkt og søg evt. erfaringer på internettet selvom du ikke har planer om at bruge mælkeskummeren ret tit.

      Jeg har smagt en enkel kop espresso direkte fra en Jura maskine. Det smagte ganske fint, men jeg tror det er i prisklassen over hvad du ønsker at ofre.

      Comment

      • Andrea_R
        Grøn bønne
        • Nov 2017
        • 13

        #4
        Oprindeligt indsendt af Lucard Se indlæg
        Jeg er bange for, at du måske spørger det forkerte sted så. Måske var det en idé at snakke med Rigtig Kaffe. De har for nyligt åbnet en butik i Aarhus og så vidt jeg har set, temmelig mange automatiske maskiner.
        Jeg har besøgt Rigtig Kaffe. Fint udvalg, kyndige folk. De virker dog til kun at være interesserede i at sælge de maskiner de har agenturet på. Hvilket jeg naturligvis ikke fortænker dem i.

        Men jeg forstår ikke helt dit indlæg, men måske har jeg misforstået noget? Jeg har da oprettet en tråd på Danmarks største kaffeforum under "Fuldautomatiske espressomaskiner". Hvorfor er jeg gået forkert?

        Comment

        • Andrea_R
          Grøn bønne
          • Nov 2017
          • 13

          #5
          Oprindeligt indsendt af holberg19 Se indlæg
          Hej Andrea_R - Velkommen til!

          Jeg synes det er et sjældent godt beskrevet førstegangs indlæg her, der redegør for dine ønsker og frem for alt afgrænser hvilke input der kan være interessante. Tak for det.

          Når det er sagt har jeg desværre meget begrænset erfaring med fuldautomatiske maskiner da mine interesser ligger mere til at nørde med en manuel maskine.

          Jeg har dog hørt og læst en del om Siemens maskinerne og de er som alle andre maskiner følsomme overfor kalk, så du skal have et overblik over hvor let maskinen er at afkalke. Som jeg har forstået det, sælges der kostbare rensetabletter til de fuldautomatiske maskiner - du bør nok undersøge om kalk bliver et problem for dig. Måske du ved hvor hårdt vandet er i dit område, ellers kan du finde et vejledende oversigtskort her.

          Maskinernes største problem er nok mælkeskumningen og at mælken sætter sig i diverse åbninger og slanger for at størkne. Undersøg om systemet virker gennemtænkt og søg evt. erfaringer på internettet selvom du ikke har planer om at bruge mælkeskummeren ret tit.

          Jeg har smagt en enkel kop espresso direkte fra en Jura maskine. Det smagte ganske fint, men jeg tror det er i prisklassen over hvad du ønsker at ofre.
          Hej og tak for svar!

          Jeg bor i Aarhus så vandet har en høj hårdhedsgrad. Jeg har dog altid brugt filtreret vand til min Nespresso-maskine. Det planlægger jeg også at gøre til min kommende fuldautomatiske maskine + at købe et filter til selve vandbeholderen.
          De fleste maskiner har i øvrigt i dag en automatisk afkalkningsprogram.

          Comment

          • Tajs
            Lysristet
            • May 2017
            • 94

            #6
            Oprindeligt indsendt af Andrea_R Se indlæg
            Men jeg forstår ikke helt dit indlæg, men måske har jeg misforstået noget? Jeg har da oprettet en tråd på Danmarks største kaffeforum under "Fuldautomatiske espressomaskiner". Hvorfor er jeg gået forkert?
            Nu ved jeg ikke hvor meget du har kigget rundt på forummet her. Men langt de fleste nørder med manuelle maskiner herinde, automatiske maskiner fylder meget lidt af diskussionerne. Min pointe er, at automatiske maskiner nok ikke er spidskompetencen for flertallet herinde.
            Londinium L1 - Mahlkönig K30

            Comment

            • Alexpid
              Coffeeholic
              • Jan 2016
              • 1496

              #7
              Til sort kaffe kunne en god kværn, friske bønner og eksempelvis en kalita tragt også være et godt bud. Det er sjældent de bedste kværne der sidder i de fuldautomatiske maskiner og de er bøvlede at holde helt rene for snask og kalk

              Sendt fra min FRD-L09 med Tapatalk
              Selvstændig hos Alex Kaffe.
              Udelukkende på eBar som privatperson

              Comment

              • Andrea_R
                Grøn bønne
                • Nov 2017
                • 13

                #8
                Oprindeligt indsendt af Alexpid Se indlæg
                Til sort kaffe kunne en god kværn, friske bønner og eksempelvis en kalita tragt også være et godt bud. Det er sjældent de bedste kværne der sidder i de fuldautomatiske maskiner og de er bøvlede at holde helt rene for snask og kalk

                Sendt fra min FRD-L09 med Tapatalk

                Jeg har en Wilfa kaffekværn med konisk skær. Den brugte jeg til min AeroPress. Nu samler den støv.

                AeroPress kommer jeg ikke til at nørde med igen. Det er for bøvlet. Det samme med French press, men det er fint til gæster.

                Jeg må researche lidt mere. Ellers beholder jeg nok bare min Nespresso-maskine. Kaffen er lidt dårligere, men til gengæld er der minimal af vedligeholdelse og udgifter til eventuelle reparationer.

                Comment

                • holberg19
                  Lysristet
                  • Jan 2016
                  • 135

                  #9
                  Oprindeligt indsendt af Andrea_R Se indlæg
                  Jeg må researche lidt mere. Ellers beholder jeg nok bare min Nespresso-maskine. Kaffen er lidt dårligere, men til gengæld er der minimal af vedligeholdelse og udgifter til eventuelle reparationer.
                  Jeg tror ikke en Siemens maskine laver bedre kaffe end en Nespresso. Måske det er lettere, fordi du ikke har kapsler, men omvendt skal du så ud og købe bønner.

                  Comment

                  • Husfar
                    Stamgæst
                    • Apr 2012
                    • 769

                    #10
                    Tænk, råd og resultater....der har de testet automatiske maskiner, det er desværre noget vi aldrig rigtig får gjort herinde på E-bar. Prøv at få svar der.
                    Vinderen skulle være en Phillips (Saecco er den egentlige producent) til under 3000,-
                    Fluid-o-tech og vægtstang

                    Comment

                    • Andrea_R
                      Grøn bønne
                      • Nov 2017
                      • 13

                      #11
                      Oprindeligt indsendt af Husfar Se indlæg
                      Tænk, råd og resultater....der har de testet automatiske maskiner, det er desværre noget vi aldrig rigtig får gjort herinde på E-bar. Prøv at få svar der.
                      Vinderen skulle være en Phillips (Saecco er den egentlige producent) til under 3000,-
                      Hej og tak for svar

                      Jeg sidder faktisk og læser testen nu - igen. Det var også derfor jeg tilføjede Philips på min liste udover Siemens.

                      De har testet en del, men jeg savner noget mere tekst. Jeg synes deres test er noget mangelfuld beskrevet.

                      Jeg har dog lidt svært ved at tro på, at en Siemens EQ-serie ikke kan brygge bedre kaffe end det Nespresso giver mig. Selv min AeroPress laver bedre kaffe end Nespresso.

                      Comment

                      • Andrea_R
                        Grøn bønne
                        • Nov 2017
                        • 13

                        #12
                        Oprindeligt indsendt af holberg19 Se indlæg
                        Jeg tror ikke en Siemens maskine laver bedre kaffe end en Nespresso. Måske det er lettere, fordi du ikke har kapsler, men omvendt skal du så ud og købe bønner.
                        Jeg forstår ikke helt argumentet.

                        Om jeg skal ud og hente bønner er jo underordnet. Jeg skal jo også hente kapsler? Desuden kan du eksperimentere lidt mere med forskellige bønner - og så er de tilmed friske.

                        Hvorfor tror du ikke en EQ 3 (eller Siemens generelt), kan lave bedre kaffe end min Nespresso? Hvad er det baseret på?

                        Comment

                        • MoBak
                          Administrator
                          • May 2007
                          • 3610

                          #13
                          Oprindeligt indsendt af holberg19 Se indlæg
                          Jeg tror ikke en Siemens maskine laver bedre kaffe end en Nespresso. Måske det er lettere, fordi du ikke har kapsler, men omvendt skal du så ud og købe bønner.
                          Det gør de så afgjort - såfremt man bruger gode friske bønner! Min erfaring er, at man ikke skal bruge for lyse og for syrlige bønner såsom Kenya, men heller noget mere fyldigt mellem- eller sydamerikansk.

                          Jeg kan sagtens forstå nogles behov og ønske om en fuldautomatisk maskine, og jeg anbefaler dem gerne til folk, der er så klare i spyttet som dig omkring, at de ikke ønsker den manuelle proces.

                          Men det er rigtigt, som nogen skriver herinde, at der ikke er ret mange herinde, som har noget særlig erfaring med disse maskiner, og jeg kan heller ikke rådgive om den ene maskine fremfor den anden. Jeg vil dog råde dig til at købe den i Dk et sted, hvor du ved der er en god service. Disse fuldautomatiske maskiner er avancerede og desværre lidt skrøbelige, så der er altså en del fejl på dem. Derudover er det en rigtig god idé at bruge kildevand eller filtreret (afkalket)vand for at forlænge levetiden. Derudover - endnu engang - skal du selvfølgelig udnytte muligheden for at drikke en masse forskellige gode kaffer, som jo netop er det den fuldautomatiske maskine tilbyder, som Nespressoen helt mangler.

                          Held og lykke med det, og meld MEGET gerne tilbage hvad du vælger, og hvordan det fungerer for dig - specielt sammenlignet med Nespressomaskinen
                          Stifter af EspressoBar. Nu glad medlem!

                          La Marzocco GS/3
                          Baratza Forté
                          Bestmax filter


                          1 forsøg er bedre end 1000 ekspertantagelser

                          Comment

                          • dkduck
                            Grøn bønne
                            • Dec 2011
                            • 47

                            #14
                            Hvis du har mulighed, ville jeg foreslå du tager til Rigtig Kaffe i Skanderborg (det er deres hovedkvarter + butik og hvor det startede), de ved meget mere, og du har mulighed for at se mere,samt prøve deres maskiner.
                            Deres personale i Århus er mere sælgere end kendere.


                            Sent from my iPad using Tapatalk

                            Comment

                            • holberg19
                              Lysristet
                              • Jan 2016
                              • 135

                              #15
                              Oprindeligt indsendt af Andrea_R Se indlæg
                              Jeg forstår ikke helt argumentet.

                              Om jeg skal ud og hente bønner er jo underordnet. Jeg skal jo også hente kapsler? Desuden kan du eksperimentere lidt mere med forskellige bønner - og så er de tilmed friske.

                              Hvorfor tror du ikke en EQ 3 (eller Siemens generelt), kan lave bedre kaffe end min Nespresso? Hvad er det baseret på?
                              Min snak omkring kapsler kontra bønner var noget sludder fra min side.

                              Jeg tror ikke Siemens maskinerne vil lave en bedre kop end Nespresso, fordi du har et ønske om bekvemmelighed. Hvis Siemens maskinen skal lave bedre kaffe, skal du fodre den med friske kvalitetsbønner. Dem kan du ikke få i supermarkedet. Det er "besværligt" at "time" sin lagerbeholdning af friske bønner hvis ikke man har et risteri tæt på og der derigennem er en vis grad af tilgængelighed. Husk på at 2-3 uger gamle bønner som hovedregel ikke er friske mere. Så med fare for at tage tingene for givet, tror jeg ikke du vil bøvle med den slags. Undskyld på forhånd

                              Comment

                              Working...
                              X