Vandspecifikationer

[Kaffe T]

Hva'? Synligt kalk? Hvad snakker vi om nu? Jeg troede vi snakkede om CO2? Og hvem siger at alt CO2 er ude af vandet bare fordi man giver det et hurtigt opkog?

Det er fordi processerne hænger sammen.

Som jeg nævnte i post #153:

Men du kan jo nedsætte karbonathårheden med citronsyre:

H+ + HCO3− ⇋ H2CO3

H2CO3 er ustabilt, så den går straks hen og bliver til vand og CO2, som bobler af.

H2CO3 ⇌ H2O + CO2(gas)

Når CO2 bobler af trækker det i de kemiske ligevægte - og mere HCO3 fjernes.

Men vi behøver ikke bliver ved med at diskuterer det. Det giver mere mening at teste hvad man selv kan smage.

[Kjeldsen]

Det er fordi processerne hænger sammen.

Som jeg nævnte i post #153:



Når CO2 bobler af trækker det i de kemiske ligevægte - og mere HCO3 fjernes.

Men vi behøver ikke bliver ved med at diskuterer det. Det giver mere mening at teste hvad man selv kan smage.

Ok, jeg er nu ikke i tvivl om de basale kemiske processer [emoji3] Jeg siger bare at man skal passe på sit udstyr! Det er ikke nok bare at dosere indtil titrerings kittet siger OK. Der er pH værdi mm at tage stilling til.

Og så snakkede vi om at det kan være lidt besværligt at bruge hanevand som mineralkilde med mindre forholdene sidder lige i skabet. Ift at blande det fra bunden. I Silkeborg kan man bruge hanevand som sin base, feks. Det er sjældent man kan kan undgå at købe eller filtrere vand

Sent from my ONEPLUS A3003 using Tapatalk

[the_partisan]

Dette ser ud interessant også: https://www.indiegogo.com/projects/m...festyle-health

I emailed them but they wouldn't tell me the exact specification of "Balance", but it apparently has TDS of around 70.

[malling]

Kan ikke forestille mig de 77ppm er forklaringen. Maxwell har kørt med en opskrift på ca. 136ppm calcium og 105ppm magnesium

[Rudi Fidel]

Efter at ha få mere rede på hvad der siges om vandkemien, kigger jeg tilbage på vores vand cupping 18. januar. For at se på hvad der gjorde at Nornir-mixet gav kaffen en skarpere syrlighed og noget tørhed ... i forhold til Denice-mixet.

(1)
Dengang talte vi om at det måske ku være det højere Calcium indhold i Nornir mixet. Det lå på 77 ppm CaCO3 eq.

Men det ser ikke ud til at være crazy højt. Jeg ku forstå hvis det havde været 200 ppm. Bloggeren på GrindScience siger han foretrækker vand med 100-200 ppm Calcium.

(2)
Hmm, kan det så være fordi Magnesium ligger lavt i Nornir ... Hmm. Virker ikke helt oplagt at lidt lavere Mg kan give både tørhed og skarp syrlighed.

(3)
Kan det være forholdet mellem Ca og Mg i de to vand ?
Denice mixet er de cirka 1:1
Nornir mixet er Calcium 3 gange højere end Magnesium.

Det har jeg endnu ikke fundet nok på.
GrindScience skriver om en foretrukken 1,5 gange mere Ca end Mg.

(4)
Så kan det være nogle ioner, som ikke er med i oversigten her ... hvordan ligger det med Sulfat (som er uønskelig) ?
Jeg tænkte at Rudi Fidel måske havde brugt Epson salt til at give Magnesium - det kommer med sulfat på. Men nej, han brugte MgCl.

Ved googling kan jeg ikke lige finde udgangs-indholdet af Sulfat i Nornir vand.

(5)
Chlorid ioner ? ... Hverken på Nornir eller Denice kan min hurtig googling lige finde noget.

(6)
Så er der karbonathårheden, HCO3

Umiddelbart ligger den ret ens i de to vand, omkring de 50 ppm CaCO3 eq.

Men jeg kommer til at tænke på ... hvordan de to vand blevet varmet op ... Vi havde gang i flere goose-neck kedler ... Hvis nu fx Nornir vandet blev sat igang tidligere end det andet ... og så stod og holdt sig varm på 98 C (eller hvad vi nu havde sat den til) ... så var der jo tid til at mere CaCO3 ku stå og udfældes ... og det ville trække karbonathårheden/ HCO3- ned ... Det ku passe med en skarpere syrlighed i smagen. Bare en tanke.

Rudi Fidel - ka du huske nogen detaljer her ?

Jeg syns at huske noget om at vi satte Francescos store Bonavita kedel igang tidligere end de andre ... var det med dit Nornir vand ?

Spændende diskussion I har gang i her!

Jeg husker det som at vi havde nornirmixet i min kedel (bonavita med pid), denicemixet i din kaffeT (bonavita med pid) og britavandet i Francescos to keddeler (en hario buono uden pid og en stor bonavita med pid).

Alle bonavitakeddelerne var sat til 98 grader. Buonokeddelen hældte vi med ca. 30 sek efter der kogte.


Sendt fra min FP2 med Tapatalk

[Rudi Fidel]

Og jeg husker desværre ikke om nogen keddeler blev sat i gang før andre...

Sendt fra min FP2 med Tapatalk

[Alexpid]

Her en artikel med titlen “Dialing in water”. De undersøger hvordan Ca, Mg og en kombi påvirker smagen i kaffe.

https://www.thewildwaycoffee.com/blog/dialinginwater

Sent from my iPad using Tapatalk

[malling]

Den var inconclusive pga. en fejl i bicarbonat der gjorde de måske havde fået det dobbelte af det ønskede

[pingel]

Den var inconclusive pga. en fejl i bicarbonat der gjorde de måske havde fået det dobbelte af det ønskede

Er det Alexpids artikel du svarer på? Bare så man er helt sikker...

[Alexpid]

Men alligevel viser det en stigende interesse for at designe vand og vigtighed af "ordentligt" vand til kaffe

Sendt fra min FRD-L09 med Tapatalk

[Kaffe T]

Ja, fedt jo flere som afprøver - og skriver om det.

Ikke nemt at regne på den HCO3- ... at man skal regne med 2 styk af den til hver CaCO3 ækvivalent.

Deres tabel med hvor mange mg, der var i hver type vand - jeg kan ikke lige se at de siger det er CaCO3 ækvivalenter.
Hvis det var CaCO3 ækvivalent ville man bare skrive Mg+ og ikke MgCl2. Men når de skriver 50 mg/l under HCO3, ja, det er det typiske mål i CaCO3 ækvivalent.

Nå, det er også forvirrende at enheden mg/l kan betyde to ting ... I stedet for CaCO3 ækvivalent burde man bruge mol.

[malling]

Ja det ligner noget rod. For regner du CaCo3 ækvivalenten bliver det lidt nogle mærkelige tal

[Kjeldsen]

Deres tabel med hvor mange mg, der var i hver type vand - jeg kan ikke lige se at de siger det er CaCO3 ækvivalenter.
Hvis det var CaCO3 ækvivalent ville man bare skrive Mg+ og ikke MgCl2. Men når de skriver 50 mg/l under HCO3, ja, det er det typiske mål i CaCO3 ækvivalent.

Nå, det er også forvirrende at enheden mg/l kan betyde to ting ... I stedet for CaCO3 ækvivalent burde man bruge mol.

"CaCO3 is an absurd unit and should never have existed." - Chris Hendon. Jeg havde en samtale med Chris på Slack hvor han bl.a. sagde følgende:

hendon [8:07 PM] To give you a sniff.
[8:08] "concentration of 2+ ions in mol/L"
[8:08] and then a ratio in which that becomes dangerous for scale
[8:08] I want 'Charge per unit volume'
[8:08] and assume that all 2+ bind _more or less_ the same
[8:08] Which is more or less true.
[8:09] Then we solve ALL THE PROBLEMS :smile:
[8:10] And the risk of scale can be determined by the "charge ratio" where the composition of `(scalingfactor*(Ca(2+):Mg(2+))/(HCO3(-))` number gives you the risk.(edited)
[8:10] You see :simple_smile:?

I 99% af tilfældene vi ser rundt omkring på nettet er det som CaCO3 når der ikke står noget fordi det er de meste tilgængelige titrerings kits måler i.

Ikke nemt at regne på den HCO3- ... at man skal regne med 2 styk af den til hver CaCO3 ækvivalent.

Og lad os snakke lidt om HCO3-/CO3--. Bufferkapacitet er det samme som alkalinitet, men alkalinitet er ikke det samme som koncentration af HCO3-. Hvis vi sigter efter Karbonathårdhed 50 ppm [CO₃⁻⁻] så går der 2 HCO3- ioner til et CO3-- ion, og derfor kan vi bruge 2 x 0,5 mmol/L NaHCO3 til at lave en KH på 50 . Og fordi den molare masse af NaHCO3 er 84,007 mg/mmol kan vi bruge f.eks. 8,4 g til at lave en 100x koncentration.

Derfor, vi bruger den molare masse 1:1 for NaHCO3- fordi der går 2 HCO3- ioner til et karbonat ion (CO3--) (Hvis vi var interesserede i at bruge NaHCO3 til at skabe vores buffer, altså).

[Alexpid]

Et kapitel om vand fra en bog der ryger på min ønskeliste...

https://www.researchgate.net/publication/312183310_Water_for_Extraction-Composition_Recommendations_and_Treatment

Sent from my iPad using Tapatalk

[Kjeldsen]

Et kapitel om vand fra en bog der ryger på min ønskeliste...

https://www.researchgate.net/publication/312183310_Water_for_Extraction-Composition_Recommendations_and_Treatment

Sent from my iPad using Tapatalk

Det er en fed bog (Den fulde bog hedder The Craft and Science of Coffee) - Vil også gerne læse det hele, på et tidspunkt. Den er udgivet under Elsevier, som en samling videnskabelige artikler (Britta Folmer fra Nespresso som editor).
Har kun læst Marcos "kapitel 16" om vand, som du linker til (kan læses gratis). Her er indholdsfortegnelsen - Der er nogle spændende emner!

Table of Contents
Chapter 1. The Coffee Tree—Genetic Diversity and Origin
Chapter 2. Cultivating Coffee Quality—Terroir and Agro-Ecosystem
Chapter 3. Postharvest Processing—Revealing the Green Bean
Chapter 4. Environmental Sustainability—Farming in the Anthropocene
Chapter 5. Social Sustainability—Community, Livelihood, and Tradition
Chapter 6. Economic Sustainability—Price, Cost, and Value
Chapter 7. Experience and Experimentation: From Survive to Thrive
Chapter 8. Cupping and Grading—Discovering Character and Quality
Chapter 9. Trading and Transaction—Market and Finance Dynamics
Chapter 10. Decaffeination—Process and Quality
Chapter 11. The Roast—Creating the Beans' Signature
Chapter 12. The Chemistry of Roasting—Decoding Flavor Formation
Chapter 13. The Grind—Particles and Particularities
Chapter 14. Protecting the Flavors—Freshness as a Key to Quality
Chapter 15. The Brew—Extracting for Excellence
Chapter 16. Water for Extraction—Composition, Recommendations, and Treatment
Chapter 17. Crema—Formation, Stabilization, and Sensation
Chapter 18. Sensory Evaluation—Profiling and Preferences
Chapter 19. We Consumers—Tastes, Rituals, and Waves
Chapter 20. Human Wellbeing—Sociability, Performance, and Health