Har du været på kaffekursus i Århus?

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts
  • Anders Ankerstjerne
    Grøn bønne
    • May 2012
    • 2

    Har du været på kaffekursus i Århus?

    Hej kære kaffe-entusiaster

    Mit navn er Anders, og jeg har brug for jeres hjælp. Jeg er uddannet journalist og studerer i øjeblikket på universitetet, hvor jeg er i færd med at skrive mit kandidatspeciale i markedskommunikation og forbrug. Jeg prøver at blive klogere på 'læringsorienteret forbrug', hvilket er det, der sker, når forbrugere som jer (og jeg selv) søger at tilegne os noget af den viden om vores forbrugsgoder, som de rigtige eksperter ellers ligger inde med.

    Jeg er selv vild med kaffe, og de populære kaffekurser er et oplagt sted at begynde sin undersøgelse, hvis man ønsker at blive klogere på denne sammenblanding af forbrug og læring, som i stigende grad finder sted.

    Jeg er altså i gang med at lave en undersøgelse, og her har jeg brug for jeres hjælp. For at blive klogere på, hvorfor forbrugerne opsøger denne ekspertviden - og hvad de får ud af det - har jeg nedfældet en håndfuld spørgsmål, som jeg gerne vil stille til de af jer, der har nydt godt af et af de såkaldte kaffekurser/barista-kurser/MasterBrewer-kurser. Undersøgelsen er uforpligtende, anonym uden for vores relation og så vidt jeg kan skønne harmløs i alle henseender, så alt I behøver er at afsætte cirka den tid, det tager at drikke en god kop kaffe, til at tale med mig. (Jeg giver selvfølgelig..:-) Jeg bor i Århus og håber, at interviewet kan finde sted her - når og hvor det passer netop dig.

    Hvis du er interesseret i at fortælle lidt om dig selv og din interesse i kaffe, er du altså meget velkommen til at kontakte mig - enten på mailen eller telefon. Så finder vi ud af at mødes.

    Mvh.
    Anders Ankerstjerne
    Journalist, stud. cand. public.
    Email: [email protected]
    Mobil: 28777876
  • k.k
    Lysristet
    • Dec 2010
    • 137

    #2
    Hold da op ..
    Respekt for en positiv måde at spørge på ..

    Knæk og bræk med projektet .. er sikker på du finder hvad du
    Søger
    Hottop 8828b
    Silvia
    Rocky
    Swiss goldfilter
    Kuna bialetti
    Jetboiler coffeepres
    Bodumstempelkander

    Comment

    • Anders Ankerstjerne
      Grøn bønne
      • May 2012
      • 2

      #3
      Tak! :-) Det var bestemt også min mission at spørge så pænt som overhovedet muligt. Folks tid er som bekendt dyrebar i disse dage :-)

      Desværre har jeg ikke fået den store respons indtil videre, så hvis der er nogen her på forummet, som synes, at projektet lyder interessant, må I endelig ikke tøve med at henvende jer. Det bliver værdsat.
      Mvh,
      Anders.

      Comment

      • TineLee
        Grøn bønne
        • May 2012
        • 9

        #4
        Hej Anders

        Jeg skal på Sigfreds Barista Basic kursus på onsdag og derefter, så vil jeg gerne besvare dine spørgsmål, hvis du stadig har brug for det :-)

        /Tine

        Comment

        Working...
        X