PDA

Se fuld version : Design af en ny kafferister til hjemmebrug



sneppe
30. September 2011, 17:33
Hej alle herinde
Jeg skal til at udvikle en ny kafferister til hjemmebrug som kandidatopgave i industrielt design.
Jeg søger derfor folk som har lyst til at dele deres viden, meninger og holdninger omkring kafferistning i hjemmet.

Uden jeres viden, bliver det meget svært at designe og konstruere noget nyt.

Jeg håber virkelig at nogle fra dette forum har lyst til at hjælpe mig ved at give deres erfaringer videre.

Du/I må meget gerne skrive tilbage om i kunne have lyst til dette, så jeg ved hvor mange personer jeg kan spørge.

Jeg har ikke helt fastlagt måden at indsamle information, hvilket også kommer til at afhænge af hvor mange som har lyst til at dele deres viden.

På forhånd tak for svar

BaristaDK
30. September 2011, 18:47
Lyder som en rigtig fed opgave. Jeg er frisk på at komme med input. Skal vi bare smide vores ideer her, eller?

sps79
30. September 2011, 19:40
Ja det lyder som et virkeligt fedt projekt. Jeg vil også gerne hjælpe til med mine erfaringer

Jacob
30. September 2011, 23:35
Du er ikke den første ;)
Der er en gut der har lavet en kafferister kaldet \"Behmor\" som nu er i produktion. Men inden han kom så langt indhentede han bruger-ønsker via http://www.home-barista.com/, så måske det var et godt sted at starte søgningen.

Mit personlige indspark må være at lave en rister der giver masser af nørdede muligheder i stedet for noget idiotsikkert (Hr. og Fru Jensen gider alligevel ikke riste kaffe)!

Kjeldsen
1. October 2011, 10:45
sneppe wrote:

Hej alle herinde
Jeg skal til at udvikle en ny kafferister til hjemmebrug som kandidatopgave i industrielt design.
Jeg søger derfor folk som har lyst til at dele deres viden, meninger og holdninger omkring kafferistning i hjemmet.

Uden jeres viden, bliver det meget svært at designe og konstruere noget nyt.

Jeg håber virkelig at nogle fra dette forum har lyst til at hjælpe mig ved at give deres erfaringer videre.

Du/I må meget gerne skrive tilbage om i kunne have lyst til dette, så jeg ved hvor mange personer jeg kan spørge.

Jeg har ikke helt fastlagt måden at indsamle information, hvilket også kommer til at afhænge af hvor mange som har lyst til at dele deres viden.

På forhånd tak for svar

Super fedt opgave! Jeg stemmer i med Jacob. Den bruger-venlige udgave af en hjemmerister er allerede lavet. Det kunne være fedt med en super-nørdet rister med indbygget temperatur-probe i bønnemassen, data-opsamling, osv, i et lidt mindre format.

Kan du ikke dele nogle af dine tanker og planer for opgaven? Hvad ved du om kafferistning? Hvor stor bliver risteren? (nu du nævner at det er til \"industrielt design\").

sneppe
3. October 2011, 20:09
Super fedt at jeg kan trække på jeres erfaring.
Selv har jeg kun et overfladisk kendskab til hjemmeristning. Jeg har dog besøgt et professionelt risteri for at lære ristningsprocessen og læst om de forskellige modeller til af ristemaskiner til hjemme brug. Blandt andet også gennem diskussioner her fra espressobar.

lidt om mig og projektet:
Mit navn er Jeppe, jeg er igang med mit kandidat speciale ude på Danmarks Designskole, der som før nævnt bliver et bud på en ny bønnerister til hjemmebrug.

Jeg er meget interesserede i, hvordan I har fået interssen for hjemmeristning, hvilke tanker I har gjort jer omkring modelvalg, hvad for indstillingsmuligheder der burde være på sådan en maskine, hvilken en ydeevne den burde have. Hvor i har jeres stående derhjemme. Hvad der er godt og skidt, jeres syn på form og størrelse mm.

Jeg vil lige udarbejde en form for materiale så det bliver nemmere for jer at svare på alle mine spørgsmål.
Jeg skriver igen så snart jeg har udarbejdet dette materiale.

Alle der har lyst til at hjælpe mig med at besvare mine spørgsmål mm. vil jeg med glæde holde opdateret omkring udviklingen.

kennethp
3. October 2011, 22:11
Hej Jeppe
Super projekt, jeg vil også gerne hjælpe hvis jeg kan, er dog selv ny i feltet, har kun været i gang et halv år, men er sikker på at det forsætter langt ud i fremtiden.
Jeg rister i en Behmor for tiden, hvis du kommer fra københavns området skal du være velkommen til at komme forbi og være med til en ristning. (selvfølgelig også hvis du ikke kommer fra kbh :))

sneppe
4. October 2011, 10:28
Hej Kennteh, jeg vil meget gerne være med til en ristning hvis det kan lade sig gøre. Jeg kommer selv fra Valby.

lsm
4. October 2011, 11:00
Du kan evt se nedenstående tråd, der har ønsker mm. til kafferister før været oppe og vende.
http://www.espressobar.dk/index.php?option=com_fireboard&Itemid=48&func=view&id=31910&catid=52&limit=10&limitstart=0

kennethp
4. October 2011, 12:21
Jeg har sendt dig en pm, så vi kan aftale nærmere...

sneppe
25. October 2011, 11:09
Hej med jer. jeg ville lige orientere interesserede om at projektet går fremad. Og at linket til Siggårds tråd om at udvikle en ny rister har været nyttigt.
Jeg mangler alligevel nogle grunglæggende informationer om interesse og maskinvalg og håber at nogle har lyst til at svare på følgende spørgsmål:

-Hvorfor startede du med kafferistning?

-Hvornår rister du kaffe?

-Hvor lang tid har du ristet kaffe?

-Er det vigtigt med inspiration? Hvis ja, hvordan finder du inspiration?

-Hvad er værdifuldt for dig ved hjemmeristning?

-Forklar hvordan du bedømmer kaffebønner før og efter ristning

-Hvilken maskine har du? Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til valg af maskine?

-Har du skiftet maskine, hvorfor? Hvor mange maskiner har du haft?

-Beskrive hvilke elementer / kvaliteter du bedst kan lide ved din nuværende rister eller gamle rister

-Hvad kan du indstille i dag?

-Hvad vi du i fremtiden gerne holde styr på?

-Hvad skal en kaffrister kunne for at være god?

-Ønsker i forhold til form, størrelse og materiale?

-Har du ristet kaffebønner på pande, i ovn eller lignende? Hvad er forskellen i forhold til at bruge en maskine?
..

cathper
31. October 2011, 12:02
sneppe wrote:

-Hvorfor startede du med kafferistning?
For hele tiden at have friskristede bønner.

-Hvornår rister du kaffe?
Et par dage før jeg er ved at mangle. Typisk om aftenen.


-Hvor lang tid har du ristet kaffe?
Godt et år.


-Er det vigtigt med inspiration? Hvis ja, hvordan finder du inspiration?
Narh. Internettet.


-Hvad er værdifuldt for dig ved hjemmeristning?
Leg, sjov, nogenlunde nemt at få fornuftige resultater.


-Forklar hvordan du bedømmer kaffebønner før og efter ristning
Før: Ser, føler. Efter: Ser, føler, dufter, smager.


-Hvilken maskine har du? Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til valg af maskine?
Popcorn med modifikationer.
Den skal kunne klare små mængder kaffe (til testristninger). Pris. Udluftning. Agnopsamling. Energiforbrug.


-Har du skiftet maskine, hvorfor? Hvor mange maskiner har du haft?
Nope, kun modificeret den.


-Beskrive hvilke elementer / kvaliteter du bedst kan lide ved din nuværende rister eller gamle rister
Rister små portioner (det kan også være surt, for det kræver tid at riste flere portioner). Fleksibilitet.
Irriterende: Agerer forskelligt afhængigt af temperatur, udluftning, fugtighed mv. Man skal være pokkers vågen altid og hele tiden.


-Hvad kan du indstille i dag?
Hvor mange watt der skal sparkes i varmelegemet og hvornår ristningen slutter.


-Hvad vi du i fremtiden gerne holde styr på?
Ikke nødvendigvis mere. Måske jeg vil blive glad for risteprofiler, hvis jeg bliver doven.


-Hvad skal en kaffrister kunne for at være god?
Stabilitet — gøre det samme hver gang, så det kun er bønnen (og dens fugtighed mv.) som man skal tænke på.


-Ønsker i forhold til form, størrelse og materiale?
Skal kunne tilsluttes udsugning eller stå ude. Skal kunne klare portioner på ned til 100-150 gram. Må gerne kunne klare portioner på op til 500 gram.


-Har du ristet kaffebønner på pande, i ovn eller lignende? Hvad er forskellen i forhold til at bruge en maskine?
Ja, både i pande og i ovn. Ensartethed.

Gunde
31. October 2011, 13:58
Bump

Gunde
3. November 2011, 09:15
Jeg laver lige et bump igen.

ac1205
16. January 2014, 22:29
Er risteren blevet til noget?