PDA

Se fuld version : Growers Cup



MoBak
16. March 2009, 19:56
Jeg kom til at snakke lidt om Growers Cup i chatboksen. Nu må jeg hellere lave en tråd, inden der er nogen der sladrer til en administrator :P

I sidste uge fandt jeg for første gang det nye bryggekoncept Growers Cup i min lokale Kvickly. Jeg må sige at det har været længe ventet. Jeg hørte for første gang om konceptet til Barista DM i Herning i feb/marts 2008. Siden har jeg set nogle prototyper med jævne mellemrum og hørt diverse release dates. Min kilde har været Søren Stiller, som er kaffeansvarlig hos CoffeeBrewer Nordic, som producerer Growers Cup.

Kort fortalt er Growers Cup en bryggekoncept i en slags pose, hvor man brygger sin kaffe kun ved brug af Growers Cup posen og varmt vand. Posen indeholder et fintmasket filter, som igen indeholder den rette mængde kaffe til at brygge en halv liter. Man åbner posen, hælder ½ liter vand i, lukker en ziplås og lader det trække i 4 min. Derefter klipper man tuden op og skænker kaffen. Simpelt og et godt alternativ til andre kaffeløsninger, som er egnet til at tage med på fisketuren el.l.

Men hvordan smager det så? Jeg valgte 3 af de i alt 10 forskellige kaffer, da jeg købte det forleden. Jeg har indtil nu smagt Kenya AA Top Masai og og en Guatemala Quinché (eller noget i den stil). Af de to var Top Masai min favorit, men begge kaffe var RIGTIG gode, fyldige, interessante kaffer, som på ingen måde smager af \"den nemme løsning\". Man er ikke i tvivl om, at man drikker en god specialkaffe.

På posen er påtrykt en pakkedato (13. feb. i mit tilfælde) og en mindst holdbar til, som er ½ år efter pakkedatoen. I denne forbindelse, ser jeg to ting som det bliver interessante at følge. For det første - forstår Coop (som forhandler Growers Cup), at indkøbe i et fornuftigt flow, så de altid har rimeligt friske poser på hylden? For det andet - hvordan smager kaffen når det nærmer sig \"mindst holdbar til\" datoen?

Men alt i alt er det et koncept, som jeg er rimelig begejstret for. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg fremover har kufferten fyldt med Growers Cup, når jeg skal ud og rejse med jobbet!

Er der andre der har prøvet det af indtil videre?

MoBak
16. March 2009, 20:03
PS: Hvis ikke min forklaring af bryggeprincippet står lysende klart for alle, kan man se det illustreret her: http://growerscup.com/

PPS: CoffeeBrewer Nordic var i øvrigt hovedsponsor på EspressoBars DM i Hjemmebarista i januar, og alle deltagerne er netop inviteret til det espresso-/mælkekursus med Søren Stiller, som var sponsoratet fra CoffeeBrewer Nordic. Dette sponsorat har dog intet med min begejstring for produktet at gøre :)

rsbrix
16. March 2009, 20:26
Det lyder spændende. Jeg vil gerne opfordre folk til at melde ud, når de ser GC dukke op rundt om i landet.

Jacob
16. March 2009, 21:54
Hvad giver man for dem?

MoBak
16. March 2009, 21:56
Jacob wrote:

Hvad giver man for dem?
Jeg fik 3 for kr. 25. Normalprisen stod til 11.95. Det er vel egentlig ikke så galt for ca 3 kopper kvalitetskaffe?

Jacob
16. March 2009, 22:21
Det bliver ikke min daglige arbejdskaffe!

Men fuldstændig oplagt som \'udfulgtskaffe\'.
Og til baglommen når man besøger pulverkaffe-venner :)

Åh jo, og så er der nok $£€ i en camouflagefarvet robusta-tung udgave ;)

Wolff
17. March 2009, 08:59
Er der nogen der kan huske ristedatoen på Growers Cup poserne fra Fair Fælled sidste år ?
Det var måske også mere for at vise konceptet at poserne var med, og/eller svarer kaffen/poserne godt til hvad vi kan finde på hylderne i dag ?

MoBak
17. March 2009, 09:15
Wolff wrote:

Er der nogen der kan huske ristedatoen på Growers Cup poserne fra Fair Fælled sidste år ?
Det var måske også mere for at vise konceptet at poserne var med, og/eller svarer kaffen/poserne godt til hvad vi kan finde på hylderne i dag ?
Jeg tror ikke, der var printet ristedato på dem dengang. Det var vist prototyper bare for at vise konceptet. Jeg tror heller ikke, de var færdige med at udvælge kaffer dengang. Men det kan være Søren kigger forbi og kan sige noget mere om det...

Roed
18. March 2009, 22:16
MoBak wrote:

Jacob wrote:

Hvad giver man for dem?
Jeg fik 3 for kr. 25. Normalprisen stod til 11.95. Det er vel egentlig ikke så galt for ca 3 kopper kvalitetskaffe?

Hvor er det typisk COOP, at man kan sætte en vare på tilbud når det er en nyhed... Når det er en nyhed kan der jo ikke være nogen før pris... Altså kan man ikke spare noget.

Men produktet er fedt!! Jeg havde et par poser med i sommerhuset for nogle uger siden, og de faldt i rigtig god smag.

FlemmingRiis
18. March 2009, 22:24
Cool glæder mig til at prøve det , plejer at slæbe kaffe med rundt en kværn.

bss
18. March 2009, 23:51
De er rigtigt gode, det bliver virkeligt godt at kunne få ordenligt kaffe med til forelæsning, og det bedste af det hele er at det ikke engang er dyrere end kaffen man kan købe..

Dem jeg fandt havde foresten også pakkedato 13. feb, men jeg kunne desværre ikke få dem på tilbud, så jeg gav 12kr stykket :)

KimH
21. March 2009, 08:20
rsbrix wrote:

Det lyder spændende. Jeg vil gerne opfordre folk til at melde ud, når de ser GC dukke op rundt om i landet.

Købte 3 poser til 25,- hos Kvickly i Sønderborg igår. stort udvalg og de friskeste var ristet for en måned siden :dry:

Jeg sidder lige og nyder den etiopiske og må sige at det smager rigtig godt. Helt sikkert noget jeg fremover vil bruge når jeg er hjemmefra B)

De er i Kvicklys nye reklame, så mon ikke de er spredt til alle landets Kvickly\'er og Super Brugen\'er nu?

rsbrix
21. March 2009, 11:08
1 måned siden er vel også acceptabelt. De fleste kaffe til stempel holder sig vel 2-3 måneder. Det ændrer selvfølgelig situationen lidt, at bønner ER kværnet

jazz
21. March 2009, 15:09
Kiggede efter den i min lokale kvikcly extra (Viby J), men de havde det tilsyneladende ikke. Pokkers!

Riis
21. March 2009, 22:01
Så dem i Kvickly i Allerød idag der var også 3 for 25 hvis nogen bor i det område

hjalle
22. March 2009, 10:06
7 kr og 17 øre (http://www.kvickly.dk/sektioner/tilbudsavis/viewer.asp?pdf=/upload/modul/kvickly/tilbudsavis/0903200908390723995.pdf&folder=*dqLJSa/dytfY71StMAcKkQiS16R2ElAHvXvQS8xjogI479UMdKstSFXnE ZS06nQyHFbocs8xYOAT.I8HSknXaS6B/%2C27o0piXj4gKf64BpUR1MO1TRsndpwMAuvkbWA%3D%3D) på side 27

Wolff
22. March 2009, 10:16
hjalle wrote:

7 kr og 17 øre (http://www.kvickly.dk/sektioner/tilbudsavis/viewer.asp?pdf=/upload/modul/kvickly/tilbudsavis/0903200908390723995.pdf&folder=*dqLJSa/dytfY71StMAcKkQiS16R2ElAHvXvQS8xjogI479UMdKstSFXnE ZS06nQyHFbocs8xYOAT.I8HSknXaS6B/%2C27o0piXj4gKf64BpUR1MO1TRsndpwMAuvkbWA%3D%3D) på side 27

Tak for tippet;) napper et par poser med hjem, da GC stadig er i positiv erindring fra sidste års fair-fælled.

skastdk
27. March 2009, 13:31
købte 3 poser i super brugsen i Vissenbjerg på fyn.

Rigtig god kaffe og fint koncept, oplagt hvis man rejser meget

Skurken
27. March 2009, 16:18
Snuppede en Kenya AA. Helt klart at foretrække hvis man sidder på en rasteplads, er ude at fiske eller opholder sig andre steder hvor man generelt har måtte klare sig med en kedelig gang thermo eller gud forbyde det, instant kaffe førhen.

Udover det var jeg ikke så vildt imponeret, kan slet ikke måle sig med en god alm. stempelkande med frisk-kværnede bønner.

MoBak
27. March 2009, 18:28
Jeg har lige købt 12 poser, så jeg er beredt til (nogle af) mine rejser i den kommende tid :)

KimH
27. March 2009, 21:27
Skurken wrote:

Snuppede en Kenya AA. Helt klart at foretrække hvis man sidder på en rasteplads, er ude at fiske eller opholder sig andre steder hvor man generelt har måtte klare sig med en kedelig gang thermo eller gud forbyde det, instant kaffe førhen.

Udover det var jeg ikke så vildt imponeret, kan slet ikke måle sig med en god alm. stempelkande med frisk-kværnede bønner.

Enig, der er ikke så meget smag i GC som i en frisk stempelkande, men sammenlignet med en omgang gennemsnitlig filterkaffe syntes jeg bestemt at GC er overlegen.

Jeg har indtil videre smagt Etiopien, Guatemala og Kenya. Etiopien var rigtig go\', Guatemala var en smule kedelig i smagen, Kenya\'en var OK, men jeg havde problemer med at filteret på en eller anden måde gik i stykker da jeg klippede hul i posen (til trods for at jeg fulgte stregen), hvilket resulterede i at jeg måtte hælde hele indholdet igennem mit swissgold filter før det kunne drikkes. :huh:

Søren Wolder
27. March 2009, 21:45
Jeg har lige købt 10 poser her i dag - til kr. 7,17 pr. stk. Jeg har tidligere købt nogen af dem, og er ved at smage mig gennem de forskellige varianter...

Indtil videre er jeg godt tilfreds - det er klart bedre kaffe, end man bliver præsenteret for mange steder...

kaffeagenten
27. March 2009, 23:56
Enormt spændende koncept - jeg havde dog samme problem som Kim med dén Kenya jeg smagte - klippede efter stregen, men klippede gennem inderposen og fik en masse grums med i koppen....
Det må være en eller anden produktionsfejl.....kan være vi lige skal gøre Søren opmærksom på det....

Ellers rigtig lækker emballageløsning :-)


/Thomas

Wolff
3. April 2009, 08:58
Nej vi er nok ikke mål-gruppen for GC på den lange bane.....selve poserne er dog ret fikse.

MoBak
3. April 2009, 09:16
Wolff wrote:

Nej vi er nok ikke mål-gruppen for GC på den lange bane.....selve poserne er dog ret fikse.
Og dog. Selvfølgelig ikke til brug i hverdagen, men lige nu har jeg ikke noget bedre alternativ at tage med, når jeg skal ud og rejse. Jeg har lige pakket 5 stk i kufferten, som jeg skal have med til Madrid :P

Wolff
3. April 2009, 10:47
:P ......god tur;)

(OT husk viskestykker:P )

MoBak
3. April 2009, 11:11
Wolff wrote:

:P ......god tur;)

(OT husk viskestykker:P )
Ja, jeg har ikke glemt dig. Jeg har faktisk fået støvet ÉT frem. Det sidste ubrugte vi har. Så det bliver en kaffe/viskestykke-combo ;) Jeg skal sørge for at få det sendt, når jeg er hjemme fra Spanien igen :)

Søren Stiller Markussen
3. April 2009, 13:44
Hej alle....

Er rigtig glade for jeres kommentarer - og råd vi får med på vejen....det er jo vores opgave at følge den til dørs.

Vi har jo desværre måtte lancere vores produkt uden vore pullstring - som vi egentlig havde forventet vi kunne have fået færdigudviklet inden vi kom på markedet med vores nye koncept.

Men omstændighederne gjordet, at vi skulle på markedet og afprøve selve konceptet og ikke kunne udskyde det endnu engang.

I Medio maj, kommer vi med vores GC hvor vi har fået pullstringen med i kaffebryggeren. Så der er helt klart nogle forbedringer på vej.....

Jeg var i Aalborg her i weekenden på forårs messen og demonstrere den - eller rettere det var faktisk elever fra Food College Aalborg jeg havde sat til at demonstrere den, for at opsamle alle de eventuelle fejl der kunne opstå i forbindelse med demonstration af vores produkt.

- i kan se den på vores hjemmeside....

Da vi er meget glade for jeres kommentarer, vil vi selvfølgelig opfordre til, hvis i skulle have købt nogle poser, hvor det er gået helt galt. Så må i meget gerne sende dem til os. Og vi vil straks sende nogle nye tilbage til jer....vi vil meget gerne lære af jeres erfaringer...så skal vi nok kompensere med en ekstra bryg til jer.....

(det ville i hvert tilfælde være ærgeligt, hvis man skal bruge et guldfilter til at filtrere kaffen i)

Håber at høre fra jer....

Mvh,

Søren Stiller Markussen

Stener1000
5. April 2009, 23:11
Det er et super produkt I har lanceret.

Jeg har prøvet alle kafferne, og indtil videre er jeg mest til Honduras, den er eminent. Rent faktisk har min kollega og jeg købt 30 poser GC så vi har et ordenligt alternativ til Wittenborgautomaten på arbejdet.

Den eneste anke jeg har er at man til tider klipper i filteret, så der kommer lidt grums med ud når man hælder.

Jeg har overvejet om I ikke kunne lancere en pose, hvor man selv kan tilføre kaffen, og hvor filteret er tilpasset en speciel formalingsgrad, eksempelvis stempelkande eller almidelig filterkaffe. Det vil måske ramme en målgruppe som gerne vil kunne bestemme kaffen der skal i (eksempelvis dem der er i dette forum tror jeg :-))

MoBak
14. April 2009, 13:19
Søren Stiller Markussen wrote:

Da vi er meget glade for jeres kommentarer, vil vi selvfølgelig opfordre til, hvis i skulle have købt nogle poser, hvor det er gået helt galt. Så må i meget gerne sende dem til os.
Jeg har nu brygget en del af disse poser og har efterhånden luret, hvordan man undgår for meget grums i koppen. Det meste af det grums der kan ende i koppen skyldes faktisk ikke at man klipper hul i filtret. Selvom dette sker, kan man faktisk godt hælde kaffe op, uden at der kommer grums med.

Problemet skylder mere, hvis man har haft posen vendt på hovedet. I så fald sidder er en del grums kilet fast helt oppe i hjørnet af posen lige under zip-låsen. Det er dette grums, som falder ud i koppen når man hælder. Så hvis man lige gør sig den ulejlighed at banke dette grums tilbage ned i filtret, inden man hælder vand i posen, undgår man den største del af problemet.

Dette er forhåbentlig kun en midlertidig work-around, indtil de får deres pull string til at fungere...

KaffeCo
26. April 2009, 15:25
Hej Alle

Mit første indlæg til dette konge forum - jeg skal forsøge at leve op til den høje standard ;-)

Jeg er dybt imponeret over GC løsningen og jeg er helt sikker på at den vil oppe den danske kaffekvalitet og bevisthed. Jeg vil helt sikkert have nogle poser med når jeg nu skal ud at vandre i bjerge til sommer.

Vi er selv ved at udarbejde vores emballage - ikke noget fancy - men bare helt \'almindelig\' opbevaring af kaffen.
Vi har brugt enormt meget tid på at finde folier med de bedste barriere egenskaber og ender altid på et laminat med alu. Det er dyrt men giver en helt lukket pose hvor ilt ikke kan trænge ind. Vi sætter naturligvis afgasningsventil på poserne så de kære bønner kan slippe af med deres gas :-D

Nu har jeg drukket en del GC portioner og med velbehag må jeg sige, senest på et klippefremspring på Bornholm. Jeg kan se at GC posen ikke anvender en alu barriere da posen er klar og/eller med parpir. Gad vide hvad det er for en folie type og om der anvendes nitrogen i posen da det jo er relativ lille mængde kaffe (23 g) som er i posen og ville hurtigt kunne iltes hurtigt med en relativ lang holdbarhed?

Jeg ved ikke om der er nogen her på espressobar der ved noget om det. Jeg kunne jo være heldigt at der fantes en kaffeelskede kemiingeniør med speciale i polymere.

/Skov

Wolff
11. July 2009, 09:24
I stedet for at køre til slagteren kan de nu købes online (http://webshop.growerscup.com/shop/frontpage.html) (også hele bønner):)

/Wolff

Roed
14. July 2009, 23:24
Jeg har lige bestilt en stak til sommerferien, nu da konen af en eller anden grund ikke vil lade mig tage Duettoen med...

hjalle
15. July 2009, 09:52
Er der nogen der ved hvad de tager for at sende det ??

KimH
15. July 2009, 15:42
hjalle wrote:

Er der nogen der ved hvad de tager for at sende det ??
75,-

KimH
15. July 2009, 15:46
Var en tur i Kvickly i Sønderborg idag for at købe et par poser til ferien, men de friskeste var ristet i feburar måned :dry: Så det ender nok med at min trofaste Aeropress + hjemmeristede bønner kommer med på ferie som sædvaneligt....

Wolff
15. July 2009, 15:49
Roed wrote:

Jeg har lige bestilt en stak til sommerferien, nu da konen af en eller anden grund ikke vil lade mig tage Duettoen med...

Hele bønner fra sitet ? hvis ja fra hvilken dato?

/Wolff

Roed
15. July 2009, 18:03
Ikke hele bønner, men en stak Growers Cup.
Ristedatoen kender jeg ikke, da de endnu ikke er leveret.

skastdk
15. July 2009, 18:46
jeg har efterhånden haft mange growers cup med på arbejde i udlandet.

Alle er imponeret over idee´n men den falder lidt til jorden når der skal hældes over i koppen, det pjasker simpelthen ned på bordet

RuneL
15. July 2009, 21:27
Husker du at hælde lidt kraftigt som der står på posen? I mangel af en kniv/saks sidst jeg var ude og rejse flåede jeg posen op i siden med en kuglepen, og der kunne jeg godt hælde uden det dryppede.
Når det så er sagt så kan jeg godt se systemet ikke er helt perfekt, det skulle selvfølgeligt være muligt at hælde i det tempo man nu finder passende.

skastdk
15. July 2009, 22:00
jeg tror jeg må perfektionere hælde teknikken lidt ;)

håber også der kommer en bedre løsning på et tidspunkt

rsbrix
16. July 2009, 02:06
Jeg har indtil videre også kun oplevet, at der havner en utilfredsstillende mængde kaffegrums i koppen, og desværre har jeg også kun oplevet, at Kvickly har gammel kaffe på hylderne, så kaffen har været en smule kedelig. Virkelig en skam, for ideen er super god.

hef
28. July 2009, 22:39
Hvis alternativet er Nescafe, er \"gammel\" Growers Cup at foretrække. Den reddede da min campingferie ;)
Super Brugsen har tilbud i denne uge. Det havde Kvickly ikke. Det har de nu i Tønder. De kunne godt se det fornuftige i at få solgt deres gamle kaffe til en lavere pris.

Skurken
29. July 2009, 09:43
Der er noget der undrer mig lidt ved Growers Cup. Brygmetoden må jo siges at minde temmelig meget om måden man brygger en stempelkande på, men hvis du kigger på kaffen i posen så er den umiddelbart kværnet meget fint. Meget, meget finere end jeg ville kværne kaffe til en stempelkande.

Det er efter min mening en stor del af grunden til at man får så meget \"sovs\" med ud i koppen og det ødelægger smagsoplevelsen en smule.

Stadig et fedt produkt som alternativ til ringe kaffe eller nescafé, men jeg tror bare ikke det er GC\'s målsætning. Målsætningen må være at kaffen bliver helt på højde med en god kop stempelkaffe.

Wolff
29. July 2009, 10:18
Jeg tror bare du skal se det som en gang \"filterkaffe\" i en lidt anden udgave....

/Wolff

hef
29. July 2009, 10:19
Målsætningen må være at kaffen bliver helt på højde med en god kop stempelkaffe.
Det har kan du have ret i. Men min målsætning vil altid være, et godt alternativ til dårlig kaffe. Så har alle jo vundet hvis GC bliver bedre med tiden. :)

Gunde
29. July 2009, 10:53
Skurken wrote:

Der er noget der undrer mig lidt ved Growers Cup. Brygmetoden må jo siges at minde temmelig meget om måden man brygger en stempelkande på, men hvis du kigger på kaffen i posen så er den umiddelbart kværnet meget fint. Meget, meget finere end jeg ville kværne kaffe til en stempelkande.

God observation. Det har jeg ikke tænkt over. Men er der kværnet så fint at, der slipper fines ud igennem filtret? Umiddelbart tror jeg stadig at, langt det meste grums slipper ud igennem \"tuden\" når man heller.

Brygmetoden virker på mig som en blanding mellem alm. filter og den stempelmetode, hvor man fjerner kaffegrumset inden man \"stempler\" kaffen.

Kan formalingsgraden skyldes at vandet ikke er i så lang tid kontakt med bønnerne, som stempel og måske derfor skal være finere? Jeg synes også den anbefalede brygtid på 4-6 minutter er ret lang. På stempel oplever jeg ofte at kaffer som kenyanske (som den Kianjokoma jeg drikker pt) og etiopiske, ikke skal have så lang brygtid hvis noterne skal træde ordentligt frem.

wedoo
15. August 2009, 17:14
Vil bare lige sige at jeg har købt GrowersCup 3 stk. for 15,- i SuperBrugsen i Hammel, Jylland.... :) Der var et pænt stort lager....

lsm
15. August 2009, 18:23
wedoo wrote:

Vil bare lige sige at jeg har købt GrowersCup 3 stk. for 15,- i SuperBrugsen i Hammel, Jylland.... :) Der var et pænt stort lager....

Synes der er lidt langt at køre, men kan da sige at jeg mener kvickly eller brugsen havde 5 for 25,- i den kommende uge!

Skal man se det som et tegn på det ikke rigtig har slået igennem eller?

wedoo
16. August 2009, 11:36
Måske, men for mig er de helt eminente, da jeg ikke har alt for gode faciliteter til at bryge god kaffe på mit job :cheer:

Jeg købte en hel stak :)

wedoo
24. August 2009, 11:32
Har netop siddet og nydt en rigtig god kop Kenyansk kaffe :) Smagte rigtig godt, god fylde og smagen var helt i top. Kan sagtens anbefales for dem som har lyst til at prøve.... Nu er der så en Etiopisk, Bolivians og en Brasiliansk kaffe tilbage at smage og jeg glæder mig allerede...

/wedoo

lsm
30. October 2009, 09:46
Til GC-hungrende odenseanere er der 5 GCer for 25 i kvickly Rosengårdscentret....;)

Ps. Hvis man kigger sig lidt for er der poser, hvor ristedatoen ikke er mere end en måned siden og med det nye \"rivsystem\"!

hjalle
30. October 2009, 11:53
Det er et landsdækkende tilbud..

lsm
31. October 2009, 00:13
hjalle wrote:

Det er et landsdækkende tilbud..

Ja ja, man kan jo ikke være på forkant med det hele...:cheer:
Men sidder lige pt med en kenya AA-GC og synes den har noget smag. Pakkedatoen er 21/9, trækketid lige omkring 5 min.

lsm
4. November 2009, 13:16
Nu har jeg efterhånden drukket nogle stykker GC\'er og som andre skriver synes jeg også lidt problemet er det grums, som kommer med ud. Vil dog sige at jeg synes det er mindre end ved min stempelkande.

Mht smagen så er den ok, dog synes jeg ikke den slår stempelkanden.

Ved ikke om det er GC\'s R2-D2 eller noget i den stil, som leverer for mange fines, men har fundet løsningen for GC....

En si med huller marginalt mindre end dem som er i posen. Sier kaffen i sien, \"affaldet\" (det der ryger under ud) samles og vupti har de til en produktion af E.S.E-pads også... :silly:

http://www.espressobar.dk/images/fbfiles/images/3287262793_41b4247586.jpg

(fandt lige et lækker billed på Flick. :) )