Jeg modtog i går en lille pakke i min postkasse. Det var en vareprøve fra et firma, jeg aldrig havde hørt om, nemlig Usuna. Nysgerrigt læste jeg den medfølgende pressemeddelelse, som forklarede, at der var tale om nogle nye “single serve” kaffebryggere – eller kaffebreve – som mest af alt minder om tebreve. Helt nye er de så åbenbart ikke, da japanerne ifølge pressemeddelelsen har drukket kaffe på denne måde i årevis. Det må vi lade stå for Usunas egen regning. Vi har i hvert fald aldrig set eller hørt om disse. Jeg må indrømme, at jeg umiddelbart var skeptisk over, om dette ville fungere særligt godt. Jeg har tidligere prøvet nogle “tebreve-lignende” kaffebryggere, og de bryggede en lidt tynd og ikke særligt interessant kop kaffe.
Pakken, jeg modtog, indeholdt 3 x 3 kaffebreve. Der var tale om en etiopisk, en ecuadoriansk og en brasiliansk kaffe. Umiddelbart et fornuftigt udvalg af, hvad man vil forvente at være en frisk, syrlig etiopisk kaffe, en fyldig og blød ecuadoriansk kaffe, samt en kraftig og lidt mere bitter brasiliansk kaffe. Det er i hvert fald min opfattelse af de tre områder. På pakken var de dog beskrevet lidt anderledes og min opfattelse af den brasilianske og ecuadorianske kaffe er byttet rundt i forhold til firmaets beskrivelser. Men jeg var fortsat skeptisk, ville man overhovedet kunne smage noget særligt forskel på disse kaffer udover måske forskel på graden af bitterhed?
Af pressemeddelelsen kan man læse, at kaffen i kaffebrevene er ristet af det fynske mikroristeri Holy Bean. Der er altså tale om, at kaffen ristes og pakkes i Danmark, hvilket jo er gode tegn i forhold til friskheden af kaffen.
Brygning af kaffen
En illustration på den ene pakke (den manglede på de øvrige, men der er nok tale om, at der stadig udvikles lidt på produktet) viste, at man blot skulle åbne emballagen, som består af en foliepose om hvert brev, hænge kaffebrevet på kanten af koppen med nogle indbyggede hanke, og hælde to dl. vand igennem.
Her blev jeg i tvivl om, hvorvidt jeg mon skulle lade brevet hænge i koppen efter at vandet forventeligt var plasket igennem kaffen på ingen tid, men det gav illustrationen ingen svar på. Det gjorde til gengæld selve brygningen. Mod min forventning løb vandet ganske langsomt igennem posen, og brygningen af de 2 dl kaffe tog 3-3,5 min. Dermed var det jo oplagt, at brevet bare skulle fjernes, når vandet var løbet igennem. Jeg blev også overrasket over at se, at kaffen faktisk var frisk nok til at generere en lille smule skummende “crust”, hvilket er et tegn på, at den er rimelig frisk. Slet ikke som på en friskristet og -kværnet kaffe, men alligevel. Det var mere end jeg havde forventet.
Jeg bryggede én af hver af de tre kaffer samtidig. Jeg blev positivt overrasket over, at det faktisk var rimeligt let at identificere de forventede aromaer i de tre kaffer, mens de bryggede. Som sagt løb kaffen langsomt igennem kaffebrevene – dog markant hurtigere på den brasilianske end de andre. Om det er bevidst justeret på formalingsgraden, fordi det passer til denne kaffe, skal jeg ikke kunne sige. Jeg bed mærke i, at kaffen i kopperne forekom mig at være til den kolde side, da den var færdigbrygget. Noget som jeg faktisk selv foretrækker, da jeg ikke er til brændvarm kaffe, men andre ville måske synes, det er negativt. I så fald må det anbefales, at man lige forvarmer sin kop med noget af det kogte vand inden brygning.
Der er angivet at være 12 gr. kaffe i den etiopiske kaffe, mens der er 10 i de øvrige. Forskellen i mængde kaffe indikerer for mig, at det ikke er helt tilfældigt, hvad de foretager sig, men at de faktisk har tilpasset de enkelte kaffer, så de fungerer optimalt med brygmetoden.
Hvordan smager det så?
Jeg må indrømme, at jeg er overrasket. Kaffen smager godt! Den er hverken i top 5 eller 10 af det, jeg har smagt, men vi taler her om små portionsanretninger, som er formalet og pakket. Ud fra denne præmis er jeg overrasket over, hvor god smag, der kommer ud af det.
Den etiopiske kaffe var frisk, sød og aromatisk, som man vil forvente af en etiopisk kaffe. Mange vil nok genkende, at når man har haft en pose kaffe liggende noget tid, er det netop disse fine aromaer, der er gået tabt, og det havde jeg som sagt også forventet, at de ville være her. Men det var slet ikke tilfældet. Den ecuadorianske kaffe var en mere klassisk kaffe. Fyldig og rund, med en interessant, lakridsagtig eftersmag. Den brasilianske kaffe var, som man vil forvente, og jeg er bare nødt til at at sige, at jeg generelt ikke er stor fan af brasiliansk kaffe. Jeg synes ofte, at der er en snert af brændt gummi og sur karklud i brasilianske kaffer (lidt hen ad robusta), og det var – ifølge mine smagsløg – desværre også tilfældet her. Men hver sin smag, og så er det jo fint med et udvalg af forskellige kaffer – som i dette tilfælde rent faktisk smager forskelligt.
Kaffebrevene, som jeg modtog havde påstemplet en holdbarhedsdato på 02-10-2014. Mit gæt er, at de er sat til at have et halvt års holdbarhed og dermed er ristet og pakket 02-04-2014. Dette fremgår dog ikke af emballagen, hvilket jeg synes er en stor mangel. Men mine breve indeholdt altså sandsynligvis rimelig friskristet kaffe. Og dette tror jeg bliver den helt afgørende faktor for om Usuna kaffebreve bliver en succes. Hvis virksomheden ikke kan styre deres logistik tilstrækkelig godt til, at man ikke som standard modtager breve med månedgammelt kaffe, så tror jeg at mange vil få en kedelig første oplevelse og droppe kaffebrevene som en reel kaffeløsning. Jeg er overbevist om, at disse kaffebreve vil bryugge en temmelig kedelig kaffe når vi nærmer os oktober, men det er naturligvis blot en forventning, og ikke noget jeg endnu kan teste.
Hvis de derimod kontinuerligt kan levere den kvalitet, som jeg har oplevet, synes jeg, at kaffebrevene er en rigtig god løsning til at få en kvalitetskaffe, når man er på farten, på kontoret, hvor man gerne vil undgå automatkaffen eller som en nem enkeltkopsløsning i hjemmet. Man får ikke en kaffeoplevelse helt på højde med friskkværnet kaffe, men det er efter min mening heller ikke meningen, for kaffebrevene kan jo selvsagt noget andet.
Kaffebrevene koster 5-7 kr./stk alt efter, hvor mange man køber. Det er en del mere, end hvis man selv køber kaffen, kværner den og brygger den på traditionel vis, men der skal selvfølgelig betales for selve kaffebrevet også, og kaffebrevet skal nok betragtes som en løsning, der netop bruges, når man ikke kan, ønsker eller gider, at brygge på traditionel vis.